1941 – 125 til beredskabs-bespisning i Kresten Dahls have i Harte

Øvelsen i aftes var helt igennem vellykket.

125 mennesker fik i aftes grønærtesuppe, gullasch og kaffe i gårdejer Kresten Dahls have i Harte. Det var Danske Kvinders Beredskabstjeneste i Harte, der holdt øvelse, og som havde indbudt beboere fra Harte og medlemmer af Koldings beredskab til at spise. Der var mødt en snes damer fra Kolding, deriblandt hele Forplejningskorpset, og i den herlige sommeraften strømmede også beboerne fra Harte til gårdejer Dahls smukke gård, der atter ligger fredeligt og idyllisk, efter at alle spor efter salt- og olieboringer på den tilstødende mark er fjernet.

Solen skinnede endnu, da gæsterne pakkede tallerkener og gaffeltøj ud. Hele forsamlingen gik i kø gennem stuehuset til bryggerset, hvor der blev øst op fra to gruekedler, og derefter marcherede man ud til de lange borde, der var stillet op på græsplænen.

90 kg. kartofler til bespisningen
Her bød formanden for beredskabet i Harte, fru gårdejer Buhl, velkommen idet hun udtalte håbet om, at der aldrig blev brug for de færdigheder, som Forplejningskorpset nu havde indøvet. Deltagerne spiste med god appetit. Der var skrabet 90 kg. nye kartofler, og de fleste gik vist til. Efter at maden var spist, læste pastor Sarnæs et afsnit af amtmandinde Ingeborg Refslund Thomsens bog fra sidste krig. Afsnittet, der handlede om livet på en gård under krigen, betog tilhørerne stærkt […] Der blev sunget en række nationale sange. Formanden for beredskabet i Kolding, frk. Elisabeth Eff, takkede værterne. Der blev udbragt et leve for Danmark og sammenkomsten sluttede med ‘Kongernes Konge’.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. juli 1941.

1941 – Kan tolv tønder land havneopfyldning blive til haver?

Konsulent Ruby undersøger jordbundsforholdene på Kolding Havns sydside.
Konsulent Ruby, Kolding Herreds Landbrugsforening vil i nær fremtid undersøge jordbundsforbundene på Kolding Havns sydside efter anmodning fra L.A.B. Denne forening har nemlig udkastet en idé om, at de 12 tønder land, der i de senere år er skabt ved påfyldning af slam m.m., må kunne anvendes til kolonihaver. Konsulent Ruby skal undersøge jordens indhold af kalk, fosforsyre m.m., og dersom den overhovedet er anvendelig til dyrkning, vil havebrugskonsulent Nielsen gå i gang med at undersøge, hvad der kan dyrkes på det ikke helt almindelige areal. L.A.B. ville i år gerne have udstykket flere haver til arbejdsløse, men der blev forlangt 500 kr. i leje af en tønde land nær ved byen, så man måtte nøjes med de 40 parceller, der allerede var til rådighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 25. juli 1941.

Landbrugets kamp i dag gælder bevarelsen af produktionsmateriellet

Hver tomme jord må udnyttes, for at landbruget kan opretholde sin kvalitative standard. Besætningernes reduktion må ske med største omtanke.

Et af de problemer, der er blandt tidens største er, hvorledes dansk landbrug evner at klare tingene igennem på en sådan måde, at det, når fredelige tilstande atter råder, kan hævde sig i samme grad, som hidtil. Eller sagt med andre ord – at landbruget undgår at slå sit med stor møje opbyggede produktionsapparat i stykker. At dette apparat endnu er godt, har man et udtryk for i de store dyrskuer, der er holdt. Tre faktorer vil være bestemmende for opretholdsen af landbrugets kvalitative standard: krigens varighed, eksporthensyn og fodringsmuligheder.

Følgerne af, at besætningsreduktionerne trænger ind i selve produktionsapparatet.

På Det Fynske Fællesskue har vor medarbejder haft lejlighed til en samtale om disse problemer med en af Fyns betydeligste kvægopdrættere, folketingsmand, gårdejer Chr. R. Christensen. Fællesskuet viste, at navnlig kvægbrugets yngre årgange gjorde sig smukt gældende, og folketingsmand Chr. R. Christensen fik alle sine fremstillinger rangeret blandt 1. præmietagerne. Samtalen drejede sig om den fremtid, der tegner sig for dansk landbrug, og vi spørger den fynske kvægopdrætter om hans tro på muligheden for at bevare landbrugets kvalitative standard […]

Med erindringen fra sidste krig i behold har det danske landbrug en klar forståelse af, at indskrænkninger i kvægbruget er en uhyre farlig foreteelse, som vil skade landbrugets eksportmuligheder også efter krigen […] Landbrugets kamp i dag er et bevare besætningerne, og deres karakter efter krigen vil være udtryk for, hvor godt denne kamp er lykkedes. Jeg er ikke blind for, at en og anden øjner økonomiske fordele ved at skille sig af med besætningerne, for at gå over til direkte salg af afgrøder, korn og industriråstoffer som tobak, hør og andre biprodukter, men det det betyder en forringelse af ejendommenes realkapital […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juli 1941.

1941 – Farvande lukkes for fiskeri

Forbud mod sejlads i Lillebælt nord for Barsø og i et område i Thisted Bredning.

København: Ministeriet for Handel, Industri og Søfart har udstedt en bekendtgørelse angående forbud mod sejlads, ankring og fiskeri i Lillebælt nord for Barsø. I henhold til bekendtgørelsen er al sejlads, udøvelse af fiskeri samt opankring forbudt i et område, der begrænses af linjen gennem følgende punkter: […] Bekendtgørelsen træder i kraft straks.

Endvidere er sejlads og ophold af civile skibe, fartøjer og både af enhver art indtil videre forbudt i et område i Thisted Bredning, ved Thisted Havn mod nord og vest begrænset af kysten, og mod syd og vest begrænset af en ret linje gennem to båker på Silstruphoved til en rød- og hvidstribet bøje på 56 gr., 55,7 nordlig bredde, 8 gr. 43 min. østlige længde, og derfra en ret linje gennem Thisted Andelssvineslagteris skorsten.

Sejlads til og fra Thisted Havn er dog tilladt i fyrlinjen og skal foregå ad den korteste vej. Bekendtgørelsen træder i kraft straks, og samtidigt ophæves bekendtgørelsen af 8. oktober 1940 angående forbud mod sejlads i Thisted Bredning mellem Thisted Havn og Silstruphoved.

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten for Randers og Omegn, 23. juli 1941.

1941 – Danskernes hjemrejse fra Rusland

De er over Tyrkiet udvekslet med Sovjet-legationen i København

Udenrigsministeriet meddeler mandag:
Den danske gesandt i Moskva, minister Bolt-Jørgensen, afrejste allerede for nogen tid siden fra Moskva ledsaget af sin hustru og gesandtskabets medlemmer samt af fem danske, der på daværende tidspunkt opholdt sig i Moskva. Det danske rejseselskab er nu ankommet til Tyrkiet, hvor medlemmerne af det danske gesandtskab i Moskva ved den tyrkiske regerings velvillige bistand udveksles med medlemmer af den sovjetrussiske legation og handelsrepræsentation i København, der nu på hjemvejen til Sovjetunionen er ankommet til Tyrkiet. De således fra Moskva hjemvendende danske statsborgere er foruden den danske gesandt og fru Bolt-Jørgensen, legationsråd Oluf og fru, handelsråd Lange, vicekonsul Petersen, hr. og fru Findstrup samt sygeplejerske frk. Knudsen […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 22. juli 1941.

1941 – Der skal udskrives 157.000 tons korn mere end i fjor

Kornet til heste, gryn og øl.
I henhold til kornordningen skal de r jo ved udskrivning af korn tilvejebringes 732.000 tons brødkorn og foderkorn til de i loven nærmere angivne formål eller i alt 157.000 tons mere, end der var udskrevet efter den gamle kornlov.

Denne merudskrivning fordeler sig med 63.000 tons mere end i den gamle lov til fremstilling af havre- og byggryn til menneskeføde, 40.000 tons til heste uden for landbruget og 54.500 tons til industribrug (øl, sprit og kaffesurrogat). Hverken disse industrier eller heste uden for landbruget var medtaget i udskrivningen efter den gamle lov; men man havde henvist til køb i fri handel til maksimalpriser, der var 3 kr. højere end for afleveringspligt korn og 5 kr. højere for særlige kvalitetsvarer. Det viste sig imidlertid, at der som følge af den store mangel på korn, som afspærringen fra tilførelser udefra har medført, så godt som intet korn kunne købes i fri handel til disse højere maksimalpriser. Derfor er man i den nye lov gået den vej at udskrive det allernødvendigste korn til disse industrier og til heste uden for landbruget imod en højere pris til landbruget for den derved skete forøgelse af afleveringspligten mod ca. 1/5.

Samtidig har loven ændret reglerne om salg af korn i fri handel dels således at der ikke herfor er fastsat nogen maksimalpris, og dels således at dette korn kun må sælges til brug i en landbrugsbedrift, mens al handel med dette korn til anvendelse uden for landbruget er forbudt […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 22. juli 1941.

1941 – En >>næse<< til Kolding Byråd

Den såkaldte Kolding-sag, hvorefter Kolding Byråd skulle have vedtaget at afskedige alle under kommunen ansatte gifte kvinder med undtagelse af rengøringskonerne, har nu fundet sin ministerielle afslutning. Dansk Kvindesamfund fik til Indenrigsministeriet, der dels forhandlede med Statsministeriet, dels med Amtmanden over Vejle Amt og dels med Kolding Byråd.

Byrådet har erklæret at opsigelsen ikke angår kvinder i faste stillinger, normeret ved godkendt vedtægt i henhold til Købstadskommunalloven. Afskedsbeslutningen omfatter således ikke tjenestemandansat personale, og beslutningen kan derfor efter amtet og Statsministeriets opfattelses ikke være stridende mod loven. Indenrigsministeriet kan derfor kun slutte sig hertil, men det bemærker dog i svareskrivelse til D.K., at ministeriet må anse Byrådets beslutning for lidet stemmende med de synspunkter, der ligger til grund for loven.

Kilde: Folket, 22. juli 1941.

1941 – Ruder kunst

Natten til søndag den 20. juli 1941 er der blevet knust ruder i DNSAP´s distriktskontor på Frederiksberg, på Gammel Kongevej 135, samt i en forretning på Viborggade 74, på Østerbro, hvor hverveplakater for Frikorps Danmark var ophængt.

Den nazistiske partiavis Fædrelandet, mener det må dreje sig om ”kommunistiske forbrydere”. Både Københavns kriminalpoliti, såvel som politiet på Frederiksberg, er på bar bund i sagen.

Kilder:
Fædrelandet, 21. juli 1941