1941 – Den tyske værnemagts beretning for torsdag

Førerhovedkvarteret (R.B.).

Værnemagtens overkommando meddeler:

Fortvivlede udbrudsforsøg af de sidste endnu øst for Kiev omringede fjendtlige styrker blev slået tilbage med blodige tab for modstanderen. Ved oprydningen på slagmarken fandt man liget af den øverstkommanderende på den sovjetrussiske sydvestfront, generaloberst Kirponos, der var faldet i kampen. Hans stab samt den 5. og 21. sovjetarmés stabe blev oprevet. Luftvåbenet bombarderede i nat med godt resultat militære anlæg i Moskva og rustningsvirksomheder omkring Tula. På den skotske østkyst ramte luftvåbenet om dagen forskellige jernbanestrækninger med bomber. Kampflyvemaskiner angreb i nat havneområdet i Dover. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 26. september 1941.

1941 – Vejprojekt til 3 mill. kr.

En vej mellem Fredericia og Egtved?

Repræsentanter for Fredericia Byråd og de interesserede kommuner har holdt et nyt møde ang. den påtænkte vej Fredericia-Viuf. Der viste sig stigende interesse for planen. I øvrigt var der stor stemning for, at vejen føres helt til Egtved, og denne forlængelse vil nu blive indarbejdet i planerne, som amtsvejinspektør Jensen skal udarbejde. I forhandlingerne deltog repræsentanter fra Bredstrup, Herslev, Smidstrup, Viuf og Starup Kommuner. I spørgsmålet om straks at få vejen forlænget til Egtved rejstes af Starup Sogneråd. Da Egtved ikke var repræsenteret, vedtoges det at underrette Egtved Sogneråd omgående og at afholde et møde førstkommende tirsdag i Viuf, hvor de 6 sognerådsformænd vil komme til stede. Endvidere vil borgmester Ingv. Arent og stadsingeniør Grum-Schwensen, Fredericia, deltage i mødet, hvor amtsvejinspektør Jensen vil forelægge det nye projekt, som har den største udsigt til at blive vedtaget, skriver ‘Fredericia Social-Demokrat’. Såfremt sagen går i orden, vil der blive fremsendt et projekt til en moderne bred og direkte vej fra Fredericia til Egtved, et projekt, der vil koste henved 3 mill. kroner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. september 1941.

1941 – Beskæftigelses-lånene

Indtil i går var der tegnet 51 mil.. kr. – en radioopfordring af socialminister Kjærbøl.

København, onsdag. RB.

Finansministeriet oplyser, at der efter de for ministeriet foreliggende rapporter indtil nu er tegnet 51 mill. kr. af beskæftigelseslånene. De oplysninger, der er modtaget om tegningen i dag, er dog ikke udtømmende. Arbejds- og socialminister Johs. Kjærbøl talte i øvrigt i aften i tilslutning til radioavisen om beskæftigelseslånets betydning ved finansiering af de mange arbejdsopgaver, der sorterer under Arbejds- og socialministeriets områder. Siden nytår er der godkendt ca. 700 beskæftigelsesforanstaltninger, hvortil kommer en hel række særlige foranstaltninger, og den samlede udgift til disse arbejder er ca. 128 mill. kr., hvoraf 55 mill. kr. ydes som tilskud fra Arbejdsministeriet. Arbejdslønnen udgør ca. 55 mill. kr. Alle arbejderne er endnu ikke kommet i gang, men de vil, når de er iværksatte, betyde arbejde til 17.000 mand i et år.

Over en bred front sætter staten arbejder i gang for de unge og de langvarigt arbejdsløse og bidrager derved til at bevare et af det danske samfunds store aktiver – den arbejdende befolknings arbejdsevne, men denne indsats kræver anvendelse af meget betydelige beløb, der nu søges tilvejebragt ved det store beskæftigelseslån, et folkelån, hvorigennem store kredse kan gøres deres indsats for landets fremtid gennem tilvejebringelse af arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. september 1941.

1941 – Får Kolding erhvervsråd?

I sommer henstillede Indenrigsministeriet til kommunerne at oprette erhvervsråd. Det er siden sket i adskillige kommuner. I Kolding blev spørgsmålet sendt til undersøgelse i Kasse- og Regnskabsudvalget, og der er siden indhentet en del materiale til belysning af spørgsmålet. En forudsætning for spørgsmålets løsning er imidlertid, at der også i erhvervene er den fornødne offervilje og interesse. I så henseende er det af betydning, at Handelsforeningen har anmodet Kasse- og Regnskabsudvalget om en forhandling, og den vil finde sted på fredag. Naturligvis kan denne forhandling kun blive rent orienterende art. Men henvendelsen fra Handelsforeningen må tages som udtryk for, at der inden for handelsstanden er interesse for sagen. Man får så håbe, at en tilsvarende interesse også vil være at finde i andre erhvervsgrene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. september 1941.

1941 – Havde man bare plantet tobak!

Der findes i Kolding og på Koldingegnen 14 tobaksmarker, som skal betale afgift af avlen.

Bare man havde plantet tobak! Det er noget, der giver penge i år, som i øvrigt alt nyt, når man har det på det rigtige tidspunkt, inden alle andre også har slået sig på det. Tobaksavlen i år vil give et pænt udbytte pr. arealenhed, ikke så lidt mere, end hvad andre afgrøder giver. Det er vist ikke anslået ret meget ved siden af, hvis man regner med at en skæppe land med veludviklede tobaksplanter kan give halvanden tusinde kroner.

Vi havde i går lejlighed til at se en tobaksmark i Gravens hos gdr. Jens Jacobsen, Bøgely, på halvanden skæppe land. Jacobsen har her sammen med Charles Sørensen, Aagaard Mølle, plantet 3.000 planter først i juni måned. De har groet udmærket og også klaret sig igennem tørken, og nu i efteråret er der kommet vældig skub i tobaksplanterne, som er mellem 1 og 1,50 m. høje med mange store og brede blade ned ad stammerne. Man har begyndt afplukningen af de nederste blade, som er ophængt på snore til tørring oppe under loftet i et skur med godt gennemtræk. Man regner med, at der bliver 50-100 gram tørret tobak på hver plante, og i øjeblikket kan der fås 10-12 kr. pr. kg., men der fables om langt højere priser senere hen. Der skal nok blive i hvert fald et par hundrede kilo tobak på Bøgelys tobaksmark. Det er at Virginia-sorten. Planterne har kostet ca. 80 kr. […]

I Kolding er det vurderingsmand, forstander Soll, Sct. Jørgens Hospital, der har tilsyn med tobaksmarkerne. Der er tilmeldt seks, nemlig fra handelsgartner Pallesen, disponent K. L. Christiansen, Lykkesgaard, husejer J. A. Jensen, Ørnevej, gartner Carl Bredskov, gartner Erik Lykke Johansen og gartner Axel Christensen. Disse seks tobaksmarker er i alt på 5.000 planter.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. september 1941.

1941 – Esbjergfiskerne fulgte bombeflyvernes offer til graven

Der er ikke ved nogen tidligere begravelse set et sådant væld af signerede kranse.

Næsten hele Esbjergs fisker-befolkning deltog i fiskeskipper Zebis’ jordefærd på Fovrfeld Gravlund i går. De ville dermed give udtryk for, at de følte sig grebet af denne modige vesterhavsskippers død under mørke bombeflyveres bomberegn, medens han lå alene ude på fiskepladsen sammen med sine medhjælpere og røgtede sit farefulde hverv. Kapellet, der kan rumme 2-300 mennesker, fyldtes hurtigt og udenfor stod mindst lige så mange. Kransene dyngede sig op foran koret og i midtergangen, og en mængde kranse måtte på grund af pladsmangel i kappet føres direkte til graven. Der er næppe ved nogen tidligere begravelse i Esbjerg set et så stort antal signerede kranse. Der var i alt omkring et hundrede. De fleste af kutter-besætningerne viste på denne måde deres deltagelse, og desuden var der sendt signerede kranse fra Esbjerg Fiskeriforening, Vestjysk Fiskeriforening, Esbjerg Fiskeeksportørforening, Vestjydsk Krystalisværk og mange flere. de to fiskeriforeninger og Marineforeningen var mødt med faner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. september 1941.

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.