13. april 1940 Kæmnerfuldmægtig Castbergs dagbog

Kl. 11. Udvalgsmøde, et vist alvorspræg. Borgmesteren aldeles upåvirket og uden virkelig forståelse, syntes vist, at der hvilede et lidt komisk skær over situationen – noget i retning af hans indstilling over for militære foretagender.

Flemming kom fra Esbjerg til assistance i banken her. Bodil senere på dagen. Stemningen i Esbjerg er som her. Rygterne svirrer stadigt. Der øves kritik mod den danske soldat fordi han gik tilbage og ophørte med forsvaret. Kongen og regeringen har officielt erklæret, at ansvaret lå hos dem. Når engang dette er overstået vil der komme et opgør mellem de nuværende magthavere og så. . .

Uddrag af Kæmnerfuldmægtig T. E. Castbergs dagbog fra 9. april og dagene frem, første gang trykt i Koldingbogen 1981.

Skriv et svar