Følgende er et uddrag fra Adolf Hitlers tale om eftermiddagen den 1. september 1939 i det tyske parlament Rigsdagen.
… Vi lider alle under et problem fremkaldt af Versaillestraktaten, et problem, der er blevet uundholdelig for os. Danzig var og er en tysk by. Korridoren var og er tysk. Danzig var adskilt fra riget, Korridoren delte riget. Mindretallene blev mishandlede. Over en million af tysk blod måtte forlade deres tyske hjem. Som altid har det været mit ønske at hidføre en fredelig løsning. Det er løgn, når man påstår andet. I 15 år, før nationalsocialisterne kom til magten, havde man lejlighed, til ad fredelig vej at gennemføre en revision men man gjorde det ikke. Jeg har ofte stillet revisionsforslag, de blev alle afviste. Jeg behøver her ikke at opregne de forslag (den urørlige franske grænse, venskab med England). At problemet måtte løses var klar.
Der er ikke fremsat beskednere og retfærdigere forslag. Jeg alene i verden var i stand til a tstille et sådan forslag, og det bragte mig i modsætning til millioner af tyskere, men det blev afvist. Polen svarede med mobilisering, og forstærket tryk mod Danzig. Tyskland har overholdt sine forpligtelser og ingen kan sige, vi har undertryky mindretal. For 3 uger siden meddelte jeg den polske ambassadør, at dersom Polen ville forsøge at ødelægge Danzig ved nye toldbestemmelser og undertrykkelser, kunne Tyskland ikke længere se roligt til. Jeg har understreget, at det nuværende Tyskland ikke må forveksles med det gamle Tyskland. Ingen mand af ære ville finde sig i en fortsættelse af disse tilstande.
En sidste gang har jeg forsøgt et mæglingsforslag til England for at etablere direkte forhandling mellem Polen og Tyskland, men mine fredstilbud må ikke forveksles med fejghed. Svaret på mine sidste henvendelser var mobilisering i Polen og nye grusomheder. Jeg har derfor besluttet at tale til Polen i samme sprog.
…
Det vil ikke pånå ske, at de to lande(Rusland og Tyskland red.) kæmper mod hinanden. Jeg er besluttet på at løse Danzigspørgsmålet og sørge for, at der overfor Polen indtræder et forhold, der sikrer en fredeliggørelse. Jeg vil fjerne utilfredsheden ved grænsen. Krigen vil ikke blive ført mod kvinder og børn, og jeg har instrueret min luftflåde til at indskrænke virksomheden til militære mål, men hvis modparten ønsker de nævnte metoder, vil han få et svar, han ikke glemmer.
I 6 år har jeg arbejdet på værnemagtens opbygning, og min tiltro til den er urokkelig. Der vil blive krævet ofre af befolkningen, men jeg forlanger ikke mere af andre, end af mig selv. Jeg vil kun være landets første soldat. Skulle der tilstæde mig noget, er min første efterfølger, feltmarschal Göring, og skulle der tilstøde ham noget, bliver det min stedfortræder Hess.
Alle vil adlyde dem, som de har lydt mig. Skulle Hess dø, vil hans efterfølger blive valgt blandt de tapreste. Mit liv er en eneste kamp for mit folk. Et ord kender jeg ikke, kapitulation. November dagene 1918 vil ikke blive genoplevet. Jeg har selv sat liv ind og forlanger det samme af jer, men ve forræderne. Det er ligegyldigt om vi lever, blot folket lever. Jeg er ansvarlig for stemningen i folket. De, mine herrer, for stemningen i deres kredse.
..
Adolf Hitler, 1. september 1939
Kilde: