En ung mand fra Grindsted har i retten fået en bøde på 100 kroner, efter at han sammen med sin far, var under tiltalte for overtrædelse af bestemmelserne om forbud mod tobaksrygning i moserne. Det var ikke kun den unge mand, som havde røget, faren var også tiltalt, fordi han havde pligt til at indskærpe for sønnen ikke at ryge.
Faren erkendte hans ansvar og fik en bøde på 40 kroner, sønnen derimod ville ikke vedtage en bøde på 60 kroner, hvorfor sagen endte i retten.
Søvnig C.B.-mand
En søvnig C.B.-mand fra Kolding måtte den 20. juni vedtage en bøde på 40 kroner, fordi han flere gange var kommet for sent til sirenevagt og lignende tjeneste. Selv om han tiltrådte civilbeskyttelsesarbejdet den 18. april, havde der været fem episoder frem til 26. maj, hvor det kulminerede, da en anden C.B-mand måtte hente ham ud af sengen, så de begge kom 52 minutter for sent.
Sagen med den søvnige C.B.-mand var endt i retten, da han ikke mente at kunne betale en “uhyre elskværdig bøde af 20 kr.“. Fordi hans indtægt i ugen var på 28 kroner, forklarede C.B.-manden at bøden “er for stor i forhold til min indtægt“. Dommeren så dog anderledes på tingene, han dømte ham i stedet til en bøde på “40 Kr. subsdiært 10 dages hæfte“.
Der skulle angiveligt også være en sag på vej imod en anden CB-mand, som har meldt sig syg til tjeneste, men han har ikke været mere syg end han senere på samme dage, kunne gå på danse restaurationer rundt om i byen.
Kilder: 100 kr. i bøde for at ryge i mosen, Kolding Socialdemokrat, 22. juni 1940
Et søvnig føl, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940