Den 22. august 1940 startede en retssag ved Vestre Landsret, om en kun fireårig pige som var blevet mishandlet så voldsomt af hendes forældre, at de hver i Løgstør byret var blevet idømt 19 dages betinget hæfte for mishandlingerne.
Manden, den 24årige Niels Christian Marius Dahlsen, var ikke far til den fireårig pige, han levede sammen med moderen Emma Olga, medhvem han havde fået en anden datter. Ifølge Aalborg Tidende gjorde han et sløvt indtryk.
Ifølge overlægen på Løgstør Sygehus var den fire årige pige blevet indlagt i forfærdeligt tilstand på sygehuset, hvor hun havde båret præg af misrøgt i uforståelig grad. Hun var fuldt med små sår over det hele, og bl.a. på hendes tæer var der urene sår, enkelte så dybe, at senerne på tæerne var blottet. Derudover havde hun mærker efter slag og havde, sammen med hendes søster, været bundet ude i gården, når forældrene ikke havde tid til at passe dem.
I retten udtalte Niels Dahlsen sig at ”Når barnet ikke er mit, har jeg ikke noget med det at gøre”.
Fru Emma Olga Dahlsen, forklarede i retten, at den anden datter ikke havde kunnet ligge tør, hvorfor hun havde givet barnet ”nogle i enden”. Barnets sår havde hun smurt med noget salve ”af det med kløverblad udenpå, vaselin”.
Begge forældrene ”nægter sig strafskyldige”.
Kilde: Forfærdelige Behandling af en 4-Aars Pige, Kolding Socialdemokrat, 23. august 1940