Fra Statens Udvandringskontor har man sendt sekretær Skadegaard på en rejse til Tyskland, hvor han skulle besøge de danske arbejdere som arbejdede dernede og se hvordan forholdene var. Ved hans hjemkomst har han kunnet meddele at den 31årige P. J. C. Svendsson var afgået ved døden, som følge af blodforgiftning.
Svendssons forlovede Gudrun Rhee, Hedensted, blev først underrettet, derefter ledte man efter en bedstemoder i København, som var en af hans få nærmeste pårørende.
Den 14. juli havde Svendssons ramt sit ene underben med en betonmejsel og få dage efter, på hans 31 års fødselsdag, måtte han melde sig syg. Dagen efter blev det konstateret, at han havde fået stivkrampe, han døde senere i et krampeanfald under en luftalarm.
Kilder:
Dansk Arbejder død i Tyskland, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940