1940 – De rådnende sandsække skal udskiftes med sandkasser

Atter en udgift for husejerne.

Politiet i Kolding – som vel også andre steder – har i den sidste tid haft deres opmærksomhed henvendt på de forskellige sandsække, der skal danne værn for beskyttelsesrummene. Tidens tand gnaver, som bekendt, og navnlig har den gnavet slemt ved sandsækkene, der mange steder for længst er bristede, så deres indhold dovent er gledet ud på fortove og andre fodstiger, hvor folk efter mørkets frembrud kan falde i de sørgelige rester af sække og deres indhold.

Alle sandsække skal nu, udtaler politikommissær Kleberg i en samtale i formiddags, erstattes med sandkasserne. Sækkene er skørnede og rådnede og sandet flydt ud, så den gavn, de kan komme til at gøre i den forfatning, er ret illusorisk. Vi har derfor set os nødsaget til nu at kræve sækkene erstattet med sandkasser …

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1940.

Skriv et svar