1940 – Grindsted Sognerådsmøde

Grinsted sogneråd afholdt i går møde på kommunekontoret. Der var kommet meddelelse om, at kommunen var tildelt 844 kr. til smørrabatmærker.

Som husvagter på De Gamles Hjem valgtes kommunebogholder Hansen, bogholder Arne Pedersen, Vestre Allé, og den ene af pigerne på hjemmet.

Der uddeltes bevillinger til “Arbejd Adler” 10 kr., Horsens Fængselsselskab, Sdr. Omme Afdeling, 50 kr., og Det Grundtvigske Soldaterarbejde i København, 20 kr.

Fra Danske Kvinders Beredskab i Grindsted var fremsendt ansøgning om fuldmagt til for kommunens regning at foretage indkøb af forskellige ting. Efter en kort drøftelse henvistes sagen til lukket møde.

Kilde: Grindsted Sogneraad, Kolding Socialdemokrat, 14. juni 1940

Skriv et svar