En statistik vedrørende kriminaliteten i hovedstaden har vist at kriminalitet er dalende, dog med undtagelse af sædelighedsforbrydelser imod småbørn, hvor der i 1939 var 694 anmeldelser.
Disse lovovertrædelser indtager en særstilling på grund af de særlige kræfter, der forårager forbrydelsen, i det en frihedsberøvelse som straf efter al sandsynlighed ikke vil have nogen som helst gavnlig indvirkning. Som samfundets eneste effektive våben råder man derfor for tiden kun over den legale kastration. Lovhjemmelen for denne operation har netop bestået i 10 år, hvorfor man nu er i stand til at give en oversigt over de opnåede erfaringer.
Der er i det forløbne tiår opereret ialt 190 personer, hvoraf en kvinde. … redegørelse i “ugeskrift for læger” udarbejdet af professor Knud Sand.
– Det har vist sig, at Kastrations ansøgningerne kommer fra alle sociale lag i samfundet, og hvad alderen angår flest i alderen 30-40 år. Selve antallet af ansøgere har været stærkt stigende i det sidste femår. Den ofte udtalte frygt for, at patientens helbred vil lide varigt mén, synes ikke at have noget på sig. Det fremgår af undersøgelserne, at de opererede tværtimod ofte er ved et betydeligt bedre almenbefindende, og at det sjældent indtræffer så synlige forandringer i legemsbygningen, at de ikke ganske upåagtet og ugeneret kan passe deres daglige arbejde.
Størst resultat har man haft ved operation af direkte åndssavge, hvoraf flere endda havde gjort sig skyldige i alvorlige lovovertrædelser. – 25 kastrede åndssvage er blevet delvis selverhvervende og 12 helt selverhvervende.
Uddrag fra artiklen Kampen mod sædeligheds-forbryderne, 3. april 1940, Kolding Socialdemokrat