Blandt de fornyligt krigsforliste sømænd er i pressen nævnt en matros S. Jørgensen fra Aarhus, der er reddet i land med benbrud.
S. Jørgensen, meddeles det i pressen den 26. marts 1940, er Svend Aage Jørgensen, som er søn af skipper Anders J. Jørgensen, fra Hejls. S. Jørgensen er 26 år ved forliset, han er fornyligt blevet gift og bosat i Aarhus. Indtil 1939 boede S. Jørgensen hjemme hos forældrene i Hejls.
Ifølge Kolding Folkeblad havde forældrene udover Svend, også “3 andre raske drenge, som pløjer søen trods de mange farer, der lurer“.
Kilde: En af de krigsforliste sømænd er fra Hejls, 26. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 5