1940 – Nazimand forarget over jødekvinderne

Fremmedloven af 1940, som blev vedtaget af landstinget, var den 13. marts 1940 til behandling i Folketinget, hvor den efter anmodning fra de Konservative og Venstre var sendt til en kort udvalgsbehandling. Under debatten, kom det “til en lille meningsudveksling om antisemitisme“.

Det er en skandale, at tyske jødinder skaffer sig dansk indfødsret ved at købe unge danske mænd til ægteskab og således forringer den danske race. Der må hurtigst muligt sættes en stopper for denne trakfik.

Th. M. Andersen (DNSAP), debatten om Fremmedloven i Folketinget 13. marts 1940

Th. M. Andersens kommentar kom ikke til at lægge ubemærket hen.

Der bliver nu lejlighed til at undersøge Spørgsmålet om emigrant-ægteskaber i udvalget; men når Andersen talte om racemæssig forringelse, vil jeg her protestere imod, at et medlem af det danske folketing gør sig til slave af en fremmed raceteori. Det er første gang, vi har hørt antisemitisme her i tinget. Vi er mange, der ikke kan erkende, at Andersen eller hans partifæller skulle repræsentere det ypperste af den menneskelige race.

Hedtoft Hansen (Socialdemokratiet), svar til Th. M. Andersen i Folketinget 13. marts 1940

Jeg kan fuldtud slutte mig til denne bemærkning.

Vagn Bro (Venstre), bemærkning til Hedtoft Hansens kommentar til Andersen i Folketinget 13. marts 1940

Kilde: Nazimand forarget over Jødekvinderne, 14. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 2

Skriv et svar