1940 – Se 9. april på film

Igennem filmcentralen.dk, der drives af Det Danske Filminstitut, kan man se flere film og klip fra Danmarkshistorien, også fra besættelsestiden 1940 til 1945. Her er to film fra 9. april.

Tyske tropper i Viborg d. 9. april 1940

En motoriseret deling af de tyske styrker ses bl.a. på Hjultorvet i Viborg. Hedeselskabets hovedbygning blev misidentificeret som rådhuset og midlertidigt besat af tyskerne, der hejste det nazistiske hagekors i selskabets flagstang. Selskabets direktør måtte igennem svære forhandlinger, før det lykkedes at få Værnemagten til igen at rømme kontorerne. For også at undgå, at tyskerne igen brugte flagstangen, lod direktøren den pille ned. I maj 1945 kom den tilbage på sin plads.
Desuden ses bl.a. tysk politi dirigere trafikken, og glade tyske menige der stiller op til fotografering.

Læs mere på filmcentralen.dk

Optagelser af ingeniør C. Hansen (Åbenrå)

Optagelser fotograferet af ingeniør C. Hansen fra Åbenrå: Hitlerjugend på den tyske privatskole. Tyskernes indmarch 9. april 1940 – motoriserede tropper passerer gennem Åbenrå på strækningen Ramsherred-Nørrechausse (Haderslevvej). Kolonnen medfører bl.a. en 37 mm panserværnskanon og en 20 mm luftværnskanon. Enkelte lokale heiler til de tyske soldater. Skudhuller i murværk vidner om modstandskampe i byen.

Læs mere på filmcentralen.dk

Skriv et svar