Vi gik i stilling ved Hokkerup, hvor der er en korsvej.
Det første vi gjorde var at få en vejspærring lavet. Dertil benyttede vi en slåmaskine og andre småting. Det var ingen god spærring, men vi fik ikke tid til mere, for da begyndte det at gå løs oppe ved Lundtoftbjerg. Vi kunde tydeligt se lyssporene som en ildkugle. Et udhus til Lundtoftbjerg brændte.
Mens vi stod og så på det kom der flyvemaskiner hen over os og lidt efter kom den første tyske bil hen til vejspærringen og standsede. Vi skød et advarselskud, men så begyndte tyskerne også at skyde.
Vi skød så længe vi kunde, men de var inde på os med det samme og gav ordre til, vi skulle kaste geværet.
Så var vi tyske fanger. Vi mistede to mand, 584 Jørgensen og Sergent Vous.
Så gik vi til Kruså under tysk bevogtning, men det var den værste tur vi endnu havde gjort.
Vi var dernede i et par timer så måtte vi gå igen.
Så havde vi prøvet at hilse på tyskerne, som blev en stor dag for os.
Brev af Kristian Larsen, menig soldat 9. april 1940
Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag