1940 – I Kolding

Kampen i Kolding imellem Kolding IF og AGF var ret underholdene og for 1. halvegs vedkommende tillige velspillet. Ved pausen førte Kolding med 4-2- Trods en ret betydelig overlegenhed i 2. halvleg gik der 25 minutter før det lykkedes AFG at reducere ved Johan Larsen. Resten af kampen tilhørte Kolding, der scorede to gange og således sejrede 6-3.

Kilde: Demokraten, 19. august 1940

1940 – De tyske luftangreb genoptaget ved daggry

Store angreb over Wales og Skotland
Fra London meddeles, at de tyske flyvemaskiner i dag ved daggry genoptog deres aktioner over forskellige egne af England. Tyske bombardementsmaskiner bombarderede omfattende områder af Wales. Talrige bomber blev nedkastet over kystcentrerer og over en by i Wales, hvor der anrettedes alvorlige ødelæggelser, Også over egne i Sydøst- og Sydvestengland sås i løbet af natten og de første morgentimer talrige tyske flyvemaskiner.

Kilde: Hejmdal, 18. august 1940

1940 – Bombardementet af London

Den tyske eskadrille, der skal udføre en særlig mission mod London, har nu bombet havneanlægget ved Themsen, og de andre mål er våbenmagasiner, varelagre og kølehuse. På begge sider af Themsen raser store brande. Bombetræffere kan ses overalt, og over fattigkvartererne i det østlige London breder vinden et tæt sort slør. Ved Sydkysten kæmper jagerne mod de engelske maskiner, mens den næste bølger af tyske maskiner bruser frem. Denne gang er det Stukas, der under helvedshyl nedkaster deres stålbomber på rustningsfabrikker på havneanlæg. […]

Kilde: Uddrag, Fyns Venstreblad, 17. august 1940.

1940 – Så skal vi til Alsang igen – alle.

På Koldinghus søndag eftermiddag kl. 4. Bliver Slotsgården for lille?

De nødvendige formaliteter er nu gået i orden, således at der på ny er givet tilladelse til at holde Alsang i Koldings Slotsgård … Der skulle jo helst komme mindst lige så mange, som der forleden var ved Skyttehuset i Vejle, nemlig 6.000. Selv københavnerne er begyndt at synge. Der var samlet det kolossale tal af 120.000 mennesker i Fælledparken onsdag aften […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. august 1940.

1940 – Tyske faldskærme fundet i England

Fund, der har vakt voldsom opsigt

London:
En meddelelse, der fremkom i går om, at tyske faldskærme er blevet fundet rundt om i landet, er et mysterium Man fandt 16 faldskærme i nærheden af en by i Mellem-England, 16 blev fundet et sted i Skotland, og det påstås, at der også skal være opdaget faldskærme i Wales.
Begivenheden har vakt voldsom opsigt, og overalt i England skærpes nu befolkningens opmærksomhed og påpasselighed overfor eventuelle faldskærmstropper. Nogle steder foranstaltes der allerede “jagt på faldskærmssoldater”. Hidtil har dog ingen meldt om resultater af denne jagt. En bonde, som fandt 7 faldskærme på sin mark, kunne ikke finde noget tegn på, at der også havde været soldater på marken. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 15. august 1940

1940 – Det kortvarige, men dramatiske luftslag ved Aalborg

Øjenvidner skildrer, hvorledes den ene efter den anden af de engelske maskiner blev skudt ned.
9 danskere såredes og 2 af dem døde senere

Tirsdag middag mellem kl. 12 og 14 har en afdeling på 12 engelske bombardementsmaskiner rettet angreb mod lufthavnen ved Aalborg. De blev mødt med stærke afværgeild fra tysk antiluftskyts og angrebet af tyske jagermaskiner. 5 af de angribende maskiner blev nedskudt af det tyske antiluftskyts og 6 af tyske jagere, således at kun én engelsk maskine kunne vende tilbage. Ganske enkelte danske er blevet såret under angrebet, deriblandt et par hårdt såret. En af dem er i løbet af eftermiddagen afgået ved døden. I øvrigt foreligger der – bortset fra at nogle bomber, der blev nedkastet på en mark i nærheden af Aalborg, drøbte nogle heste og kreaturer – ingen meddelelse om materiel eller anden skade. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 14. august 1940

1940 – Cykeltur til Almind

Fra Venstres Ungdom i Kolding:

Den 12. august kaldte en ny cykle udflugt, denne gang til Almind, da der var Forbud mod offentlige møder, var Deltagerne indbudt som gdr. Jes Nielsens gæster. Man samledes i Naalebjerg, hvor et blæse orkester muciserede og Landsformanden Jens C. Christensen, Skalborg ved Aalborg talte. Om aftenen samledes 200 mennesker i Almind Forsamlingshus, hvor Søgaard Andersen, Kolding, læste op.

Kilde: Uddrag af forhandlingsprotokol for Venstres Ungdom Kolding, 1939-1945. Kan ses på Kolding Stadsarkiv