Ti timers uafbrudt bombardement
Værnemagtens overkommando meddeler
Som gengældelse for det britiske luftangreb på Rigshovedstadens beboelses- og kulturcentrum natten til 10. april foretog det tyske luftvåben i nat et storangreb på den britiske hovedstad. Hele natten igennem nedkastede talrige tyske kampeskadriller uafbrudt utallige sprængbomber af alle kalibre og brandbomber.
I godt sigtbart vejr kunne bombedetonationerne og deres virkninger iagttages på ubestridelige måde. I havnedistrikterne samt i andre bydele opstod der straks ved de første afdelingers indflyvning store brande, der delvis forenede sig til udstrakte sammenhængende brande. Skæret fra denne storbrand kunne allerede ses fra Kanalen, til dels fra den belgiske kyst. Fremtidigt vil ethvert britisk luftangreb på beboelseskvarterer i Tyskland blive gengældt i forstærket omfang. […]
Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 18. april 1941.