Det forliste skib er Progress’ “Elisabeth*. Blandt de omkomne er kaptajnen og 2. styrmand.
Ifølge indberetningen fra det danske gesandtskab i London er det rederiet Progress, København, tilhørende dampskib “Elisabeth” krigsforlist på rejse i engelsk fart. Skibets oprindelige danske besætning var, da ulykken fandt sted, afmønstret med undtagelse af skibsfører Valdemar Anders Karlsen, København, der opgives at være omkommet tillige med følgende 7 danske medlemmer af den nye besætning:
2. styrmand Carlo Lindwall, Aarhus. Matroserne Chr. Andersen, København, Benhard Nielsen, Nørre Borup ved Randers, Eigil Nielsen, Oksbøl, Søren Svensson, Vorbasse St., donkeymand Karl Hansen, Valby, og fyrbøder Svend Ankerstjerne, Fredericia. Der er givet de omkomnes pårørende underretning. […]
Kilde: Uddrag, Demokraten, 10. august 1941.