1941 – Den tyske hærberetning

Yderligere fremskridt i Donez og ved Moskva.

Førerhovedkvarteret. RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Ved kampene i Donez-buen og i det mellemste afsnit af Østfronten er der gjort yderligere fremskridt. Foran Leningrad brød fjendtlige udbrudsforsøg sammen i den tyske forsvarsild.

Ud for den britiske kyst angreb hurtigbåde natten til den 20. november en stærkt sikret konvoj og sænkede to fjendtlige handelsskibe, deriblandt et tankskib, på tilsammen 9.000 Brt. To andre dampere blev torpederede og sandsynligvis sænkede. Vedet nyt angreb kom det til nærkamp med britiske bevogtningsskibe og hurtigbåde. Herved blev en tysk hurtigbåd alvorligt beskadiget ved sammenstød. Midt under kampen blev den taget på slæb af andre hurtigbåde, men måtte opgives på tilbagefarten og sænkes. Efter heldig afværgelse af et fjendtligt luftangreb i morgentimerne vendte alle de øvrige hurtigbåde tilbage til deres støttepunkt. Kampflyvemaskiner, der var sat ind på væbnet rekognoscering, beskadigede om dagen en britisk forpostbåd i søområdet omkring England med bomber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. november 1941.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar