Førerhovedkvarteret (R.B.)
Værnemagtens overkommando meddeler:
Fjendens styrker, der er indesluttede ved det Asovske hav, omkring Brjansk og ved Wjasma, blev i går trængt yderligere sammen. Desuden blev det gennembrud mod øst, der er blevet fremtvunget i en bredde af 500 km. på den midterste del af fronten, yderligere uddybet. Det vigtige jernbaneknudepunk Orel har allerede siden den 3. oktober været i vore hænder. Vest for Leningrad blev et nyt, af panservogne understøttet udbrudsforsøg vist tilbage. Efter de nu afsluttede opgørelse blev der i kampene om øerne Moon og Øsel taget 12.531 fanger og erobret 161 kanoner og flere panservogne. 2.680 miner måtte uskadeliggøres under kampene. Luftvåbenet angreb i nat flyvepladser på Krim, jernbaneanlæg i det sydlige og mellemste frontafsnit samt krigsvigtige indretning i Leningrad. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. oktober 1941.