1941 – Den tyske værnemagts beretning for onsdag

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler onsdag:

Den britiske krigsmarine har de sidste dage igen lidt svære tab. Foruden den i værnemagtsberetningen i går omtalte beskadigelse af et større britisk krigsskib ved en lufttorpedo har en tysk undervandsbåd under kommando af kaptajnløjtnant friherre von Tiesenhausen ud for Sollum angrebet et britisk slagskib og tilføjet det en svær torpedotræffer. Endvidere sænkede en undervandsbåd under kommando af kaptajnløjtnant Mohr i Atlanterhavet en britisk krydser af Dragon-klassen.

I det mellemste afsnit af Østfronten indbragte vore angreb i går betydelige terrængevinst.

2 sovjetrussiske krigsskibe løb på en tysk-finsk minespærring og gik under efter heftige detonationer. I kampen mod England bombarderede luftvåbenet ved dag og ved nat havneanlæg og flyvepladser i den sydvestlige og sydøstlige del af øen med bomber af svær kaliber. Ved det sejrrige forsvar af en konvoj mod et angreb af hurtigbåde er en tysk forpostbåd sunket efter at være ramt af en torpedo. Fra kampene i Moskva meldes i stigende omfang om bolsjevikisk soldaters overløben. For at modarbejde denne krise har Stalins regering set sig foranlediget til i en note at berette om grusomheder af tyske soldater mod sovjetrussiske fanger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. november 1941.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar