Førerhovedkvarteret (R.B.).
Værnemagtens overkommando meddeler:
Fortvivlede udbrudsforsøg af de sidste endnu øst for Kiev omringede fjendtlige styrker blev slået tilbage med blodige tab for modstanderen. Ved oprydningen på slagmarken fandt man liget af den øverstkommanderende på den sovjetrussiske sydvestfront, generaloberst Kirponos, der var faldet i kampen. Hans stab samt den 5. og 21. sovjetarmés stabe blev oprevet. Luftvåbenet bombarderede i nat med godt resultat militære anlæg i Moskva og rustningsvirksomheder omkring Tula. På den skotske østkyst ramte luftvåbenet om dagen forskellige jernbanestrækninger med bomber. Kampflyvemaskiner angreb i nat havneområdet i Dover. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 26. september 1941.