1941 – Det nationale møde på Skamling

Tusinder af mennesker var stævnet til Højskamling, men kun et ringe tal af dem kunne rummes i mødesalen.

En sort strøm af cyklister, gående og kørende stævnede i går i det herlige midsommervejr til Skamling. Det ville have været den største mødeforsamling siden 1933, hvis man kunne holde mødet på den sædvanlige friluftsplads, men dette kunne ikke tillades. Allerede før middag havde det første tusind passeret indgangen, og nye tusinder vedblev at strømme til. Salen var fyldt til sidste plads en time før den fastsatte mødetid, men skønt det var kvælende varmt i det menneskefyldte rum, tog deltagerne det med godt humør, og man fordrev tiden med spontant at synge fædrelandssange.

Men udenfor stod andre tusinder der fulgte, så godt det var muligt, talerne gennem højtalerne, der lød ud fra de åbne vinduer. Mødet åbnedes af proprietær O. Juhl, der udtalte en beklagelse af, at forholdene ikke tillod at holde mødet uden for, men man kunne samtidigt være glade over, at et møde som dette havde kunne holdes […]

Pastor Kaj Munk:

Også jeg er skuffet. Jeg havde glædet mig til at så ansigt til ansigt med denne store forsamling. Men vi må bøje os for det forbud, der er nedlagt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. juni 1941.

Jacob Krause

Historiker fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar