De sidste Finlands-organisationer samler sig om den humanitære hjælp
Ligesom sidste gang for halvadet år siden, da Finland, tvunget af omstændighederne, måtte optage kampen mod den russiske militærmagt, nærer alle danske i dag et brændende ønske om velfærd for vort hårdtprøvede, nordiske broderfolk, som denne gang ganske vist kæmper ved siden af Tysklands sejrsvante tropper, men naturligvis alligevel kommer til tungt at føle byrderne af en ny krig midt i genopbygningsarbejdet efter den forrige.
De russiske bombardementer af finske byer, som telegrammerne daglig melder om, fæstner i vor bevidsthed indtrykket af de prøvelser, som hjemmefronten udstod under den forrige krig – og nu påny skal igennem efter så stakket en frist til at genvinde kræfterne. I den tid, der fulgte på fredsslutningen den 13. marts 1940, lærte vi smerten i de tusinde finske hjem at kende i dens tavse dybde, anede nødens tyngende vægt i al dens bredde og fulgte med beundring det finske folks heroiske kamp for dog at “vinde freden”. I Danmark glemmer vi ikke den seje uopslidelige hjemmefront af finske kvinder, børn og gamle, som nu påny skal bære krigens byrder med offervillig tålmod […]
Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 29. juni 1941.
