Husk at sortere madaffaldet inden det afleveres.
L.A.B. takker det store antal husmødre, som i denne tid udfører en samfundsgavnlig gerning ved at aflevere deres madaffald til spildindsamlere. Husmødrene er derved med til at skaffe råstoffer til svineproduktionen og samtidig med til at lønne 8-9 familieforsørgere, der ellers måtte gå arbejdsløse. L.A.B. har anskaffet 4 store hestevogne. Efter at være kogt ved damp i disse vogne, leveres madaffaldet til en række landmænd omkring Kolding. Det er vigtigt, at affaldet udbringes i den bedst mulige tilstand. Her kan husmødrene hjælpe meget ved at sørge for omhyggelig sortering af affaldet, således at skadelige bestanddele, særlig metal, glasskår, kapsler o. lign. ikke lægges i samme beholder som madaffaldet. Det gælder om, at alle husmødre yder deres medvirken til denne indsamling, som er så vigtig netop nu, hvor høsten er lille og knapheden på flæsk og fedt er ved at melde sig […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1941.