1941 – Luftværnsdagen den 10. oktober

Luftværnsforeningens hovedbestyrelse har i overværelse af indenrigsminister Knud Kristensen fastlagt planerne for Luftværnsdagen den 10. oktober. Vi har tidligere i hovedtræk omtalt planerne for dagen i Kolding. Luftværnsforeningens opgave er at skaffe private hjælpere og sprede oplysning om, hvorledes befolkningen kan klare sig under et eventuelt luftangreb blev præciseret, og arbejdet var over alt i landet i vækst. Om distrikts- og hjælpekonsulenterne blev det oplyst, at der i København var en hjælpekonsulent for hver 200 husstande, og der var uddannet 285 distriktkonsulenter uden for København. Der var i alt 6.000 hjælpekonsulenter i byerne i hele landet, deraf 2.000 i Storkøbenhavn, og antagelig ville der, landdistrikterne indberegnet, blive ca. 12.000 hjælpekonsulenter i hele landet. Justitsministerens tilladelse til Luftværnsdagens foreligger, og der er anskaffet 2 millioner mærker, som vil blive solgt for 10 øre pr. stk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 10. september 1941.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar