De forsvarer sig med dødsforagt, som ikke har set sit sidestykke i en moderne krig.
Hele den sovjetrussiske Østersøflåde deltager i Leningrads forsvar, og der foreligger udtalelser om, at det kan vare uger før byen falder, men det synes at knibe med levnedsmidler. Døgn efter døgn skrider det forfærdende drama frem. Der kæmpes om hvert eneste hus og bogstavelig talt hver fodsbred jord. Russerne forsvarer sig med en dødsforagt, som overgår alt, hvad den moderne krigshistorie hidtil har kunnet opvise. ‘Exchange Telegraph’ i London bringer i et telegram fra Moskva et opråb til Forsvarsrådet i Leningrad. Det hedder deri:
Vi vil forsvare Leningrad, som aldrig en by nogensinde i historien er blevet forsvaret. Tyskerne vil aldrig erobre byen, og de vil, hvis deres indmarch lykkes, kun finde en brændende ruin. […]
Kilde: Kolding Social-Demokrat, 19. september 1941.