1941 – Det danske frikorps ført af danske officerer

Danmark yder også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp.

Meddelelsen om et særligt dansk frikorps ført af danske officerer og omfattende fuldt militært uddannet mandskab er blevet dannet, har vakt den største opmærksomhed i ledende tyske kredse. Man udtaler i denne anledning, at Danmark under det nu foregående europæiske opgør mod bolchevismen konsekvent og aktivt har indtaget sin plads i den fælles frontlinje. Det har ikke alene – uden på nogen måde at være tvunget dertil – også bevist, at denne handling ikke var en ren og skær gestus. Ligesom under sidste finsk-russiske krig yder Danmark også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp i form af materiel og sanitetsmæssig understøttelse, og endvidere stiller det de bedste blandt sin våbenføre ungdom til rådighed for dem, der leder Europas korstog mod den kommunistiske dødsfjende […]

Kilde: Uddrag, Roskilde Avis, 30. juni 1941.

1941 – Kolding havde 11 minutters luftalarm i nat

Nu afsløredes det, hvem der er taget på ferie – uden tilladelse.

Kolding oplevede i nat ved 2.30-tiden sin 4. luftalarm, der efter at der nu i flere måneder har været ro. Alarmen blev dog ganske kortvarig, idet den afblæstes allerede efter 11 minutters forløb. Den lange stilstandsperiode siden sidste luftalarm har dog tilsyneladende ikke slappet luftværnsmandskabet, oplyser politikommissær Kleberg. Af politiets C.B.-mandskab, de gamle C.B.ere inklusive, skulle på de to kommandocentraler møde henholdsvis 46 og 36, og der mødte 43 og 33, et ganske pænt resultat. I øvrigt vil det nu blive undersøgt hvorledes C.B.ernes mødeprocent har været for de øvrige tjenestegrenes vedkommende. Det er givet, at der vil blive skredet hårdt ind, dersom det viser sig, at der er luftbeskyttelsesmandskab, der i letsindigt tro til, at der ikke ville ske noget, har ladet hånt om forbuddet mod at forlade luftværnsområdet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. juni 1941.

1941 – Hjælpen til Finland

De sidste Finlands-organisationer samler sig om den humanitære hjælp


Ligesom sidste gang for halvadet år siden, da Finland, tvunget af omstændighederne, måtte optage kampen mod den russiske militærmagt, nærer alle danske i dag et brændende ønske om velfærd for vort hårdtprøvede, nordiske broderfolk, som denne gang ganske vist kæmper ved siden af Tysklands sejrsvante tropper, men naturligvis alligevel kommer til tungt at føle byrderne af en ny krig midt i genopbygningsarbejdet efter den forrige.


De russiske bombardementer af finske byer, som telegrammerne daglig melder om, fæstner i vor bevidsthed indtrykket af de prøvelser, som hjemmefronten udstod under den forrige krig – og nu påny skal igennem efter så stakket en frist til at genvinde kræfterne. I den tid, der fulgte på fredsslutningen den 13. marts 1940, lærte vi smerten i de tusinde finske hjem at kende i dens tavse dybde, anede nødens tyngende vægt i al dens bredde og fulgte med beundring det finske folks heroiske kamp for dog at “vinde freden”. I Danmark glemmer vi ikke den seje uopslidelige hjemmefront af finske kvinder, børn og gamle, som nu påny skal bære krigens byrder med offervillig tålmod […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 29. juni 1941.

1941 – Et frikorps for militært uddannede

Ved siden af Regiment Nordland er der, efter hvad der meddeles Ritzaus Bureau, et frikorps under dannelse, der kun optager frivillige, som er militært uddannet. I arbejdet for dette frikorps deltager bl.a. flere kendte officerer, og det er meningen at henvende sig til det danske og tyske myndigheder om sagen.

Om Regiment Nordlands uddannelse i lejren Sennheim i øvre Elsass oplyser Frits Clausens blad Fædrelandet den 26. og 27. ds.:

Ved siden af sporten og den militæriske elementæruddanlse, er det Sennheimlejrens første opgave, at give de nordiske SS-mænd grundlaget for det tyske sprog, geografi, historie og kultur og at gennemføre verdensanskuelses-undervisning. Den faste uddannelsestid er 8 uger.

De danske tropper, der er uddannet i Regiment Nordland, og som sammen med regimenterne, Vestland og Germanika danner Division Viking, får deres ganske særlige mærke […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 29. juni 1941.

1941 – Frikorps Danmark er oprettet

Under kommando af oberstløjtnant C. P. Kryssing og kaptajn Thor Jørgensen som stabschef.
Korpset formes af frivillige danske værnepligtige
.

Hvervekontoret for Frivillige udsendte i aftes følgende bekendtgørelse:
Under ledelse af oberstløjtnant C. P. Kryssing, der er chef for 5. artilleri afdeling, Holdbæk, er der i dag oprettet et frikorps. Frikorpsets navn er “Danmark”. Stabschef hos oberstløjtnant Kryssing er kaptajn i fodfolket Thor Jørgensen, Holbæk. Frikorps Danmark står under kommando af danske officerer og underofficerer. Frikorpset formes af danske mænd, der har aftjent deres værnepligt efter 1931. Alle danske mænd, som opfylder disse betingelser, opfordres til at melde sig til Frikorps Danmark. Danske mænd, som ikke opfylder betingelserne til Frikorps Danmark, melder sig til Regiment Nordland. Frikorps Danmark og Regiment Nordland kæmper for det nye Europas og Danmarks sag mod kommunismen […]

Kilde: Uddrag, Fædrelandet, 29. juni 1941.

1941 – Fortsættelseshjælp til de hårdest ramte arbejdsløse

Betydningsfuld lov gennemført i Rigsdagen i går. Yderligere 60 dages understøttelse til medlemmer af kriseramte brancher og fag.
Arbejdsminister Kjærbøl fremsatte og Rigsdagen vedtog i går et lovforslag om ekstraordinær fortsættelseshjælp til medlemmer af kriseramte arbejdsløshedsklasser. Forslaget begrundedes af ministeren med, at under de herskende forhold har mange arbejdsløse opbrugt den samlede understøttelse i arbejdsløsheds- og fortsættelseskasser og derfor uden en supplerende lovgivning ville være henvist til offentlig hjælp.
Det foreslås derfor, at der i tiden indtil 1. oktober i år skal kunne give yderligere 60 dages fortsættelseshjælp til medlemmer af arbejdsløshedskasser i hvilke ledigheden er mindst 10 procent større, end hvad der kræves som betingelse for, at en fortsættelseskasse kan holdes åben, altså 10 procent mere, end hvad der i almindelighed forstås ved “ekstraordinær arbejdsløshed”.

Derved er spørgsmålet dog ikke løst til bunds, sagde arbejdsministeren, og det foreslås derfor, at ordningen med de 60 yderligere fortsættelsesdage skal omfatte også kasser, hvor ledigheden ville have været så stor som nævnt, hvis der ikke havde været arbejdsfordeling. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 28. juni 1941.

1941 – Luftværn på havnen

Virksomhederne og havnekassen deler udgifterne.

Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn Andersen, har efter indbydelse deltaget i et møde sammen med Havneudvalget, havneingeniøren, politimesteren, brandinspektøren og kredslægen. På mødet forhandlede man om en plan for et særligt luftværn på havnen. Dette luftværn skulle ledes fra en særlig kommando, der indrettes i Havnestuen og kommandoen udstyres med det fornødne materiel for de 4 tjenestegrene brand-, politi-, sanitets- og teknisk tjeneste, herunder en motorsprøjte. Udgifterne er anslået til 22.000 kroner.

Såfremt der ikke indrettes et sådan havneluftværn, skulle samtlige virksomheder have fabriksluftværn, og resultatet er da gennem en forhandling med virksomhederne bleven, at virksomhederne udrede 9.738 kr. til et fælles havneluftværn, mens havnens kasse under forbehold af Byrådets tilladelse udreder resten […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. juni 1941.