1941 – Kolding Hørskætteri er godt funderet

Fabrikken skal afskrives i løbet af 2-3 år, og generalforsamlingen gav enstemmigt bestyrelsen bemyndigelse til at arbejde for at få et hørspinderi til Kolding.

Kolding Hørfabrik, der tæller ca. 350 andelshavere, holdt i går ordinær generalforsamling på Industriforeningen. Halvdelen af andelshaverne var mødt, og der rådede på generalforsamlingen den største tillid til bestyrelsens arbejde og de to forslag, der blev forelagt. Bestyrelsens forslag om at søge skætteriet afskrevet i løbet af 2-3 år samt forslaget om at arbejde for at få et hørspinderi til Kolding vedtoges enstemmigt. Formanden, forpagter Lunden, bød velkommen, og efter at propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, var valgt til dirigent, aflagde formanden beretning om virksomheden i det forløbne år.

Siden den ekstraordinære generalforsamling den 17. januar, hvor udvidelsen blev vedtaget, har arbejdet gået godt. Den store mangel på spindestoffer og på sædefrø og frø til oliepresning har jo gjort høravlen rentabel. Der er i denne sæson – altså avlen 1940 – blevet behandlet hør fra 690 tdr. land, og dette er udbragt til i alt 1.144.650 kr. og 87 øre, når der fra dette beløb fragår behandlingsomkostninger, afskrivninger, udsæd fra frø og udgifter til ruskning, så er der i gennemsnit blevet 900 kr. pr. td. land til andelshaverne, men dette er jo gennemsnitsresultatet, men mellem de enkelte avlere har resultatet svinget fra få hundrede til over 2.000 kr. pr. td. land, så der er meget at lære endnu, inden alle dyrkningsspørgsmålene er løst, men vi søger at samle så mange erfaringer som muligt, og derfor har hørfabrikken et samarbejde i gang med Landbrugsforeningen, dels med forsøg og dels med udtagning af jordprøver af alle frømarkerne, og vi har derfor talt om, at vi senere vil indbyde alle andelshaverne til et møde, hvor dyrkningsspørgsmålene kan blive belyst og drøftet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. september 1941.

1941 – Dansk skib under Panama-flag forlist ved Island

Kaptajnen og 5 andre danske sømænd blandt de omkomne, mens førstestyrmanden reddedes.

Udenrigsministeriets Pressebureau meddeler:

I følge modtagen indberetning er den rederiet J. Lauritsen tilhørende damper SESSA, der var beslaglagt af de amerikanske myndigheder, og som sejlede under Panamaflag, krigsforlist i nærheden af Island. Af besætningen var de syv danske, hvoraf én, førstestyrmand Henrik Bjerregaard, er blevet reddet. De seks omkomne er kaptajn Niels Johannes Laurids Nielsen, Bakkevej 32, Tarup ved Odense, styrmand Jørgen Vilhelm Petersen, Alslevvej 32, Stubbekøbing, matros Knud Møller Thomsen, Brakesgaard pr. Brovst, maskinmester Robert Sigfred Mørch, Finerupvej, Skjern og hovmester Poul Jensen, Chrisitanshavns Voldgade 23, København. De pårørende er blevet underrettet af rederiet. SESSA, som var på 1.700 Brt., var bygget på Helsingør Jernskibs- og Maksinbyggeri i 1936. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. september 1941.

1941 – Giftermålene forpurres på grund af boligmangel

Fem-seks familier er husvilde fra på onsdag.

Boligmanglen i Kolding synes til oktoberflyttedagen at være betydelig større end tidligere år, og årsagen er naturligvis først og fremmest, at der praktisk talt ikke er opført nybygninger. Byggeudgifternes stigning har kvalt det private initiativ, så der af nye lejligheder, der tages i brug 1. oktober, næsten ikke er flere end Arbejdernes Andelsboligforenings. Boligknapheden og den af dyrtiden flydende trang til at få en billig lejlighed mærkes også på Boligkontoret, hvor – efter hvad boliginspektør Jensen oplyser – efterspørgslen på kommunens lejligheder i år – trods den besluttede huslejeforhøjelse – har været livligere end nogensinde tidligere. Men samtidig er fraflytningen den mindste, der har været i lange tider. […] Det synes altså som om folk i denne omgang er mere bange for at give afkald på de billige lejligheder. […] Jeg har endog indtryk af, fortsætter boliginspektøren, at den øjeblikkelige mangel på lejligheder – eller måske rettere på lejligheder til 35-40 kr. – forhindrer de unge i at gifte sig. Her har været adskillige, som stod over for at skulle giftes, og som hævdede ikke at have kunnet finde en lejlighed i hele byen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat,

1941 – Andelsboligforening tager 12 nye lejligheder i brug

Der er bygget for 600.000 kr., og foreningen har stadig store planer.

Arbejdernes Andelsboligforening har opført en tre etages bygning med tolv lejligheder ved Kikkenborgvej, som tages i brug i løbet af få dage. Andelsboligforeningen har i løbet af de to sidste år bygget for 600.000 kr., og den har store planer endnu til bygninger både i den nordlige bydel, hvor alle de tidligere ejendomme er opført, og i den sydlige del.

Denne ejendom er beregnet for børnerige familier, dvs. boligforeningens bestyrelse ønsker kun her at have familier med indtil fire børn, da der til hver lejlighed kun er ét særligt børneværelse. Af de tolv familier, der flytter ind, har to fem børn, men det er meningen snarest at opføre en ejendom for familier med flere end fire børn. Det skal siges til boligforeningens store ros, at den bygger således, at familierne får pæne og gode forhold, og den søger at holde justits, så alle kan være tilfredse. Denne bygning er et smukt eksempel på, hvordan der bygges. Alle lejlighederne består af én stor stue med altan, et ret stort soveværelse, et børneværelse, som nogle steder ligger adskilt og andre steder i forbindelse med stuen. Der er en rummelige entré, et pænt køkken med kabe og aluminiums-vask. Der er w.c. med håndvask og brusebad. I soveværelserne er der indbyggede skabe, i stuerne en smuk hjørnekamin og i nogle af børneværelserne en lille kakkelovn. […]

Brug for lejligheder syd for åen

Det har kostet 128.933 kr. at bygge huset. Arbejderne er udført af murermestrene Andreasen & Nielsen, Hustømrernes Andelsselskab, snedkermestrene Petersen & Hartung, blikkenslagermester Lauridsen, elektrikerne Molin & Søn og Malersvendenes Andelsselskab.

Formanden for boligforeningen, former Svend E. Nielsen, oplyser, at foreningen agter at bygge et tilsvarende hus ved siden af, såfremt kommunen giver tilladelse til høj bebyggelse. Byggeudgifterne er dog steget med 8,25 procent. Der kan ikke fås jern til altaner og byggeudgifterne vil derefter blive 138.325 kr. Endvidere påtænker foreningen at bygge nogle rækkehuse helt oppe på toppen ved Kikkenborgvej, og den søger byggegrund i den sydlige bydel […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. september 1941.

1941 – En ny virksomhed på Kolding Havn

Hvor 35 mennesker har arbejde.

I middags blev en ny virksomhed forevist på Kolding Havns sydside for myndighederne, borgmester Knud Hansen, havneingeniør Lassen, brandinspektør Bach, havnefoged Fink og mange andre.

Det var Kolding Generatortræfabrik, der blev forevist i fuld drift, og man blev imponeret over denne virksomheds kapacitet, men det oplystes også, at 35 mand her har deres daglige brød ved tilvirkningen af træ-benzin. Firmaet Dansk Generatorbrænde har til opgave at opskære i alt 400.000 rummeter, og de 10.000 rummeter blive opskåret på fabrikken i Kolding, der er startet af direktør Thygesen og tømrermester J. Bondesen, der således ved deres initiativ har skaffet beskæftigelse til en arbejdsstyrke på 35 mand i en vanskelig tid. På de store lagerpladser omkring virksomheden er for tiden oplagret ikke mindre end 5-6.000 rummeter, og dette bjerg ventes opskåret til den 1. januar.

Det opskårne træ går gennem en tørreovn, der har en kapacitet på 80 rummeter om dagen, hvilket altså er hele fabrikkens daglige produktion. Det færdige træ kan fra en silo gå lige ned på jernbanevognene for at transporteres til deres bestemmelsessted – der har fra fabrikken været leveret generatorbrændsel helt op til Holstebro – men for tiden fremstilels der generatortræ i så stærkt et tempo, at man har måtte oplagre ikke mindre end 10.000 hektoliter i Gimbels lagerbygning, hvor man heldigvis lige har fuldendt en udvidelse. […]

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1941.

1941 – Marsvinefangsterne i Lillebælt begynder om en måned

Siden planerne om genoplivning af marsvinsjagterne i Gamborgfjorden kom frem, er der fra de interesseredes side arbejdet på at få alle forberedelser til side, men der er naturligvis mange specielle ting at tage hensyn til på dette felt, der ikke har været dyrket i 25 år, og det har været forbundet med betydelige vanskeligheder at skaffe ikke blot garn, men også det fornødne tovværk.

Nu er det imidlertid ved at lysne, idet garnet ventes i disse dage, og med hensyn til mandskabet har man allerede længe været sikret, idet det nødvendige antal vordende marsvinsjægere straks tegnede sig. Derimod oplyser fangstlederen, restauratør Johs. Thiesen, Teglgaard, overfor Mdf. Vbl., (red. Middelfart Venstreblad) kniber det noget med at få det tilstrækkelige og egnede bådmateriel, ligesom man må søge benzin til en motorbåd, idet en sådan er nødvendigt til jagten – men det opnås sikkert at få dette i orden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. september 1941.

1941 – Horsens Statsfængsel vil aftage pileproduktion i Kolding

Piledyrkernes konsulent har set på havneterrænet, der er udmærket til piledyrkning.

‘Kolding Social-Demokrat’ har tidligere omtalt, at der var planer fremme om at dyrke pil på havneterrænet. Inden for L. A. B. har man foretaget en undersøgelse af, om havneterrænet egnede sig til piledyrkning, og piledyrkernes konsulent var forleden i Kolding for at bese forholdene. Han mente, at terrænet var velegnet til piledyrkning, hvorefter man har undersøgt muligheden for at afsætte pilene. Heller ikke det skulle volde større vanskeligheder, idet man kan afsætte pilene til Horsens Statsfængsel. Man har forhandlet med statsfængslets økonomidir., der ligeledes har været i Kolding, og han gav tilsagn om, at statsfængslet ville aftage hele produktionen. Statsfængslet bruger i øjeblikket 400.000 kg. pil årligt, og man regner med, at dette forbrug kan opretholdes, således at piledyrkning også økonomisk skulle kunne svare sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. september 1941.

1941 – Dødsfald

Julemærkesanatoriets mangeårige maskinmester, Niels Holger Kann, er død. Kann virkede som maskinmester på sanatoriet fra dets åbning i 1911, og til sidste efterår, kendt som en dygtig og samvittighedsfuld mand. Døden kom pludselig og skyldtes en hjerneblødning.

Kann efterlader sig enke, men ingen børn.

Kilde: Avisnotits fra K.F. 26/9 41, Scrapbog, Kolding Julemærkesanatoriets arkiv, Kolding Stadsarkiv