1941 – Ø.K.s ‘Malaya’ er krigsforlist. 24 omkomne.

Blandt de omkomne er skibets kaptajn.
Ifølge modtaget indberetning er det Det Østasiatiske Kompagni tilhørende motorskib ‘Malaya’ krigsforlist på rejse i engelsk fart. […]

24 gode danske søfolk
For kun fire dage siden bragte Nationaltidende meddelelse om, at kaptajn Kragelund og maskinchef Hughes var død i udlandet, og det var allerede da klart, at den danske skibsfart var ramt af en ny og forfærdende katastrofe, men at ulykkens omfang skulle være så stor, som det nu desværre viser sig at være tilfældet, havde man end ikke frygtet.
En af den danske handelsmarines smukkeste skibe vil aldrig komme til at sejle mere, og 24 danske søfolk har fundet døden ved denne ulykkelige hændelse. Kragelund og Hughes – to gode danske søfolk, der takket være deres dygtighed og personlige indsats var nået op i fremskudte stillinger – har vi allerede omtalt udførligt, men tilbage står den uhyggelige liste på 22 andre omkomne danske mænd. […]

‘Malaya’, der før krigen gik i fast fart i kompagniets Bangkok-rute, var et af de ældste motorskibe. Det var et smukt og moderne motorskib, der på værdigste måde har repræsenteret Danmark ude under tropesolen. Det lastede 13.400 tons d.w. og var bygget i 1921 hos Burmeister & Wain.

Kilde: uddrag, Nationaltidende, 5. september 1941.

1941 – Mælkekonflikten afblæses i Kolding

Efter et møde den 3. september 1941 vedtog Koldings mælkeforhandlere, at sige ja til mejeriernes tilbud, der gik ud på, at der garanteredes mælkekuskene 85 kr. brutto ugentlig og hel løn til 1 bud, medens der ydedes mælkesalgene en reel fordel på 30 kroner, ved at stryge 15 kr. i kølemaskin-afgift og yde 15kr. til budløn mod forpligtelse til at holde bud.

Ordningen ventes snares godkendt af byrådets mælkeudvalg.

Kilder:
Mælkekonflikten i Kolding afblæst, Lolland-Falster Social-Demokrat, side 2, 4. september 1941

1941 – Mange anmeldelser til Fagstævnet på søndag

I dag tilrettelægges hele det omfattende program.

Det er på søndag, Fagenes Fest arrangeres på Kolding Stadion, og efter den optakt, firmakampene har været for stævnet, både sportslig og økonomisk, tyder det på, at stævnet i år, ligesom fodboldkampene, vil blive en folkefest, som ingen vil lade gå fra sig. Det har strømmet ind med anmeldelser til stævnet, og udvalget arbejdet nu under højtryk med tilrettelæggelsen af det store fagstævne, hvor hele det arbejdende Kolding vil yde en indsats og således være med til at skaffe mange penge i Børnebespisningens kasse. Sidste år overværedes Fagstævnet af omkring 3.500 tilskuere, og vi skulle jo gerne slå denne rekord i år. Der bliver hårdt brug for pengene i vinter, og da programmet ved stævnet i år byder på mange nye idéer, hvoriblandt mange morsomme øvelser, nærer vi ikke tvivl om, at det lykkes at få fuldt hus på stadion på søndag.

Vi skal i de kommende dage fortælle alt, hvad der foregår derude på søndag, og selv om fristen for anmeldelse jo er udløbet, er der intet i vejen for, at en virkelige god idé endnu kan modtages […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. september 1941.

1941 – Hjemmeforbruget af smør er omtrent fordoblet

Af produktionen i 1940 eksporteredes 107 mill. kg., medens hjemmemarkedet aftog 56 mill. kg. – Det danske mejeribrug i statistisk belysning.
Kontoret for Mejeri-Statistik udesendte i går ‘Danmarks Mejeri-Statistik 1941’, der omfatter mejeriernes driftsforhold i regnskabsperioden efteråret 1939-40 samt oplysninger om smørpriser m.m. i tiden fra 1. april 1940 til 31. marts i år. Desuden er der en redegørelse for osteproduktionen i mejeriåret 1940 samt oversigter over mælkemængder, smør- og osteproduktionen i tiden fra den 7. maj 1937 til den 1. maj i år. Man lægger mærke til, at der har fundet en betydelig stigning sted i mejeriernes kapitalværdi, hvilket naturligt skyldes konjunkturerne og tildeles den betydelige mejeritekniske udvikling, der har fundet sted siden den sidste beretning udsendtes.

Medens således kun 20 pct. af mejerierne i 1939 anvendte elektrisk kraft, har i 1940 41 pct. af mejerierne delvis elektrisk drift og 14 pct. hel elektrisk drift. Men også på andre områder er den i de senere år foregåede mejeritekniske udvikling blevet fortsat. Medens således kun 13 pct. af mejerierne i 1932 havde vandrensningsanlæg, sted dette tal til 44 pct. i 1940. I 1932 havde 16 pct. af mejeriernes syrningsanlæg, i 1940 56 pct. […] Som følge af de vanskelig fodringsforhold viser antallet af køer pr. mejeri en nedgang. Som gennemsnit for hele landet var antallet af køer pr. mejeri i 1940 1.075 stk. mod 1.143 stk. året før, og den årlige mælkemængde pr. ko har kun andraget 2.896 kg. mod 2.996 kg. 1939 og 3.095 kg. i 1938. Danmarks samlede mælkeproduktionen viser en nedgang på 7 pct. sammenlignet med året før. […]

92,2 pct. af mælken anvendt til smørproduktionen.
Landets samlede mælkeproduktion var i 1940 4.950 mill. kg. Heraf anvendtes til fremstilling af smør 3.890 mill. kg. til osteproduktion 192 mill. kg. til kondensering 28 mill. kg. til hjemmeforbrug hos producenterne 400 mill. kg. og til direkte konsum 440 mill. kg. Den indvejede mælkemængde pr. mejeri som gennemsnit af de til driftsstatistikken indberettede mejerier var i 1940 3,17 mill. kg. mod 3,46 mill. kg. i 1939. Af den indvejede mælkemængde er i 1940 92,2 pct. anvendt til smørfremstilling, 3,2 pct. til ostelavning, 2,8 pct. er solgt direkte eller indirekte til forbrugere, og 1,8 pct. er solgt i form af fløde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 3. september 1941.

1941 – 107 kommunister er i Horserød-lejren

I alt har 269 personer været taget i forvaring, men de 153 er atter løsladt.

I anledning af en række rygter om de internerede kommunisters forhold, sammenkaldte justitsminister Thune Jacobsen i går repræsentanter for pressen og gav en redegørelser, der dog for en del er fortrolig. Officielt kan meddeles: 116 kommunister er i forvaring, heraf 107 i Horserød-lejren, 7 (kvinder) i Vestre Fængsel og 2 på hospitalet.
De første internerede ankom til Horserød-lejren den 21. august. Rygterne har nævnt meget større tal, helt op til 500. Der har været taget i alt 269 personer i forvaring: men deraf er de 153 igen løsladt. I dette tal er ikke medregnet de personer, som dimitteredes samme dag, de blev forhørt. I anledning af de 116 personers internering er afsagt dommerkendelser. De 115 har appelleret til Højesteret, hvor deres sager vil blive behandlet.

De internerede kommunister har oprindelig siddet i Vestre Fængsel eller arrester rundt om i provinsen. Det drejer sig, som justitsministeren oplyste i Rigsdagen, om folk, om hvilke man må mene, at de også i fremtiden vil udøve kommunistisk virksomhed. Horserød-lejren, som ligger en mils vej vest for Helsingør, blev som bekendt bygget under sidste krig og ligner lejren ved Hald. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 2. september 1941.