1942 – Brev til DKPs fynsk-sydjyske distriktets partiafdelinger

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Holger Vivike, under dæknavnet Sigurd Skov (S.S.), det er sendt til DKPs fynsk-sydjyske distriktets partiafdelinger. Dateret 8. december 1942.

Kammerater!
8-12-42

Ved den tyske krigsret er to kammerater fra Fredericia idømt tugthus, som skal afsones i Tyskland. Kammerat Arbejdsmand Johannes Kolling, Bjerggade 17, fik 10 år og former Chr. Olsen, Prinsensgade 48, 5 år. Begge var gode revolutionære kæmpere, som igennem årene har gjort en stor indsats for vor fælles sag.

De har siddet fængslet på den tyske afd. af Vestre Fængsel sammen med Jens Ladegaard og Stefan Eriksen fra Fredericia, der også var sigtet for uddeling af flyveblade til tyske soldater.

Sidste to er imidlertid blevet frifundet og løsladt, skønt de indrømmede at have modtaget tysk materiale af Kolling (Denne påstod, at de var uskyldige og intet havde fået) men havde brændt det.

Meget tyder på, at Ladegaard og Eriksen for forladt den tyske afd. på Vestre som Gestapo håndlangere. Alene at de, som situationen er i dag, hvor andre kammerater, hvis straffetid udløber, ikke derfor kommer på fri fod men blot overføres til koncentrationslejr, løslades er nød til at vække mistanke. Af hensyn til vort arbejde og vor omsorg for, at så få kammerater som muligt kommer i fængsel må enhver være derfor være på vagt overfor disse to.

For Distriktsledelsen
S.S.

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 528, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

Skriv et svar