Indholdet af Christmas Møllers tale fra London den 14. maj 1942
Jeg er taget til England på eget ansvar og af egen fri vilje uden nogen som helst hjælp derhjemmefra i håb om og tro på at kunne gøre mit fædreland nytte ved mit virke i England.
Jeg er glad ved nu at befinde mig i den verden, der ikke er undertrykt af tyskerne. Mange vil misbillige min handling, andre måske ikke. Jeg ved dog, at min hustru og jeg har handlet som vor samvittighed bød os og som verden er i dag, kan enhver kun handle, som samvittigheden byder det. […]
Jeg har læst ‘De Frie Danskes’ ugeblad med stor interesse lige fra det begyndte at udkomme og jeg har med beundring fulgt den forholdsvis snævre kreds, der står bag det. Der er stor forståelse for vor sag her i England. Denne krig er for England og dets allierede idéernes krig – eller snarere idéens krig. Det er Hitlerismen, vi kæmper imod – ikke det tyske folk, ligesom det er tilfældet derhjemme. Hvert enkelt folk skal have ret til at føre sit eget liv.
Hitlers idé med et herrefolk passer ikke for vort sindelag. Vi derhjemme er jo afskåret fra at deltage i det store verdensopgør, men jeg har allerede fortalt mange om danskernes indstilling og skal i tiden, der kommer, se det som min opgave ustandseligt at fremhæve, at danskerne anser England og dets allieredes sag for deres, da vor ide om en lykkelig styreform er den samme. […]Tyskerne er ikke kommet ét skridt længere med os, end de var den 9. april 1940. Men Danmark længes mere end nogensinde efter at få sin frihed tilbage. Vi følger os som i fængsel. Tyskerne kan måske bøje os, men ikke knække os. Vi kan vel give efter, men vil føre vore kamp ligesom Norge.
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, maj 1942, nr. 7, 1. årgang.
