1942 – Luft-alarm og skydning i en række byer i nat

Engelsk bombeflyver styrtet brændende i Storebælt efter beskydning fra Korsør. Ingen bomber på dansk område

Natten mellem fredag og lørdag har et større antal engelske flyvemaskiner overfløjet dansk territorium. I en række byer blev der givet luftalarm, og antiluftskytset trådte i virksomhed. I nærheden af Korsør har tysk antiluftskyts beskudt en engelsk bombemaskine. Maskinen styrtede brændende i vandet. 5 mand af besætningen druknede, en engelsk officer blev reddet og taget i forvaring. Så vidt vides er der ikke faldet nogen bombe på dansk område.

Mange maskiner over Skåne og Øresund. Det svenske luftskyts i virksomhed flere steder

Natten til i dag og tidligt i morges har store engelske luftstyrker overfløjet svensk territorium, meddeles det officielt. Det svenske antiluftskyts trådte flere steder i aktivitet. Der blev ikke blæst luftalarm, men i Helsingborg var skydningen så voldsom, at store dele af befolkningen af sig selv søgte beskyttelsesrummene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar