De er praktiske og stærke til daglig brug, og der er solgt mange, udtaler købmand Kelstrup jun.
Det var med en vis skepsis, publikum i sin tid modtog meddelelsen om, at der skulle indføres maksimalhabitter, og handelsminister Halfdan Hendriksen måtte stå for mange skud i dagene derefter. Der løb ikke en københavnsk revy af stablen, uden at der var indflettet en mængde vittigheder og lignende om maksimalklædningerne. I lang tid har der været stille om problemet, men nu oplyser oldermanden for skrædderlauget i København, at fabrikanterne sælger så meget standardtøj, at de ikke kan tilfredsstille efterspørgslen.
Kunderne har været tilfredse
Vi har spurgt i Engelsk Beklædningsmagasin, hvorledes Koldingenserne har stillet sig til standardtøjet. Købmand Kelstrup jun. udtaler, at der er solgt mange maksimalhabitter her i byen.
“De har været en succes, og folk har været glade for dem”, siger han, “fordi det har vist sig at være en uhyre praktisk klædning til dagligt brug. Naturligvis er de ikke tænkt som selskabstøj, men jeg ved, at mange har købt dem for at skåne deres andre og bedre habitter og for at have et ganske almindeligt sæt tøj til brug på kontoret eller lignende. Det holder måske ikke presningen så længe som kamgarnstøj, men det er jo akkurat som med enhver tweed-klædning”.
Endnu ingen erfaringer for holdbarheden
Hvordan med holdbarheden?
“Der mangler vi endnu visse erfaringer, da maksimalhabitter jo endnu er af forholdsvis ny dato. Men jeg kan sige, at i forhold til mange af de varer, der er fremme i dag, er det virkelig stærkt tøj. Efterhånden vil det komme til at knibe at få tilstrækkeligt materiale til fremstillingen. Det kniber allerede hårdt at få foersagerne frem. Indlægget er også godt; nogle tror vist, at det er papir, der er anvendt, men det er nu ikke tilfældet. Der er forbud mod at bruge papir i maksimalhabitter”. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. august 1942.
