1942 – Muslingekogeriet – en virksomhed i døgndrift

Hvor 300 kvinder renser, koger og piller muslinger, så de er rede til eksport. Skildring af muslingernes behandling, fra de med skibene kommer ind til kogeriet.

Hver eneste dag i godt vej og dårligt vejr ligger en hel flåde af skibe på Kolding Fjord. Skibe inden for de mindre tonnagetal. Fra tidlig morgen til henunder aften, hvor skyggerne bliver lange, vugger skibene på fjordens bølger, næsten på samme sted hele tiden. Og når så tusmørket er faldet på, letter de 20-30 skibe for at sejle ind med deres last – men hvilken last? Det er muslinger, den store eksportartikel i øjeblikket. op langs Jyllands østkyst fisker hundreder af skibe dagligt efter muslinger, og mange mennesker er på den måde kommet i fast arbejde, i hvert fald så længe krigen varer.

Muslingekogeriet i Kolding tilhører fiskeeksportør Th. Petersen, og det er efterhånden blevet en virksomhed af stort format. Der bygge stadig dernede ved åen, og dagligt behandles tusinder af kilo friske muslinger. Men lad os prøve at se lidt på den proces, muslingerne må igennem, inden de er rede til eksport til Tyskland og andre lande – eller de sendes ud til viktualiehandlerne.

Bjerge af muslinger

Skibene, hvoraf de største, der fisker ved Gråsten og Vejle Fjord, kan tage 30-40 tons, læsser deres store las af ude på havnemolen, og derefter køres muslingerne til renseriet, der ligger umiddelbart ved aflæsningsstedet. Her befries muslingerne for jord og løse skaller, og så kommer lastbilerne efter de tildels sorterede muslinger. Turen går til muslingekogeriet, hvor de på en plads foran anbringes i nogle rum, idet de stables op i ret store højder.

Her står så et par mænd parat til at køre muslingerne ind i virksomhedens kogeafdeling på trillebør. De kommes i store kedler og varmes op til henved 100 grader. Denne proces tager kun ca. 6 minutter, og dermed er muslingerne rede til at fritages for skallerne. Dampen bevirker nemlig, forklarer fiskeeksportør Knud Petersen, der viser rundt, at skallerne åbner sig, og så er de forholdsvis nemme at frigøre. De åbne muslingeskaller hældes op på nogle lange borde, hvor ca. 50 kvinder er travlt beskæftigede med at fjerne skallerne.

Muslingerne hældes i fustager

Frigørelsen af skallerne er et arbejde, der får hurtigt fra hånden. Kvinderne arbejder nemlig på akkord, og navnlig ind under jul var der jo brug for en ekstraskilling. Skallerne kastes ned i store tønder, hvorfra de køres udenfor for at blive kørt bort af kommunen, der bruger de tusinder af skaller til opfyldning. Selve den frigjorte musling kommes i hygiejniske bøtter, hvorefter muslingerne vejes og anbringes i store tønder med vand. Og dermed sker der ikke mere i denne afdeling. Muslingerne køres ud på den nyanlagte og meget hensigtsmæssige kaj ud mod åen og derefter ind i den afdeling, der populært kaldes pilleriet. Her står endnu 50 kvinder parate til at tage muslingerne under behandling. Først bliver muslingerne dog yderligere afkølet og skyllet, hvorefter de hældes op på lange borde. Her fjernes de sidste rester af skalstumper og andet overflødigt vedhæng, og på ny vejes muslingerne. De anbringes i store fustager, der kan rumme ca. 45 kg., og derpå overhældes de med tyndt saltlage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. december 1942.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar