Fremstødet ved El Alamein optakten til allieret generalangreb på det afrikanske og europæiske fastland?
Berlin, S.T.B. Torsdag formiddag:
Sjældent er et slag fulgt med så åndeløs spænding som den nuværende fase i ørkenkrigen, hvor hver eneste af de sparsomme efterretninger, der når frem, sluges med begærlighed. Det fastlås i rapporterne i tyske og italienske blade, at slaget i Egypten udkæmpes med en voldsomhed, der savner ethvert sidestykke i ørkenkrigens historie. Til forståelse af de brogede efterretninger, der fremkommer om slagets gang, må det understreges, at El Alamein-stillingen ikke er en sammenhængende skyttegravskæde, men en række støttepunkter, mellem hvilke mindre fjendtlige enheder godt kan sige sig igennem til bagterrænet, uden at et egentligt gennembrud dermed er lykkedes. Englænderne har udsøgt sig nordfløjen som det for dem gunstigste afsnit til fremstødet, og de sætter voldsomt ind i det snævre område ved selve kystvejen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1942.
