Fra Quislings Norge:
I september måned henrettedes – iflg. officielle meddelelser – 9 nordmænd. Der indførtes dødsstraf for forbrydelser mod Quisling-partiet og gennemførtes uindskrænket myndighed over alle norske foreninger og organisationer. […]
Nye norske jødeforfølgelser er foretaget på befaling af kommissær Landgraff i Trondhjem. […]
Herhjemmefra:
De brave drenge i Aalborg, som havde dannet en Churchill-klub til ødelæggelse af den tyske værnemagtens materiel, har igen ladet høre fra sig. Under en luftalarm fornylig konstateredes det, at Churchill-klubbens medlemmer ikke befandt sig i deres celler. Og så kom det frem, at de sædvanligvis plejede at skaffe sig “udgangstilladelse” om natten for at fortsætte sabotagen på tysk materiel. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, november 1942, nr. 8, årgang 1.