Roosevelt og Churchill har lært Tyskland at hade
I anledning af årsskiftet har Hitler fra Førerhovedkvarteret rettet et opråb til det tyske folk og udstedt en dagsbefaling til den tyske værnemagts soldater. I dagsbefalingen lover Hitler soldaterne ikke blot bedre, men også flere våben og mere ammunition. “I denne kamp gives der ikke længere noget kompromis”, hedder det i dagsbefalingen. “Hr. Roosevelt og hr. Churchill har nu lært Tyskland at hade.”
I opråbet erklærer Hitler bl.a.:
Den nationalsocialistiske stats stilling i denne verdenshistoriske, vældige kamp bestemmes at to synspunkter: 1) Vi har ikke gjort hverken Frankrig eller England eller Amerika noget. Vi har ikke krævet noget af disse lande, der kunne give anledning til denne krig. Ja, selv ethvert fredsforslag under krigen er blevet stejlt afvist af de internationale krigsforbrydere og forklaret som tysk svaghed. Man har som for 25 år siden ikke blot erklæret os krig, men har påtvunget os kampen. 2) Da krigen var undgåelig, besluttede vi at føre den med hele den fanatisme, som nationalsocialismen er i stand til. Det er frem for alt vor vilje at føre den til en endelig og klar afgørelse, så vore efterkommere kan blive sparet for en gentagelse af denne katastrofe. […] I den anden verden synes man ikke at vide, at den nationalsocialistiske Tyskland hverken vil blive besejret eller nogensinde vil blot tænke på at kapitulere. Det er tværtimod besluttet kun at slutte denne kamp med en klar sejr.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.