Efter at danske frihedskæmpere er blevet dømt til døden ved tysk krigsret, og dommene er blevet fuldbyrdede, ønsker vi at gøre opmærksom på de følger, som fortsættelsen af en sådan politik vil få for udviklingen af forholdet mellem Danmark og besættelsesmagten.
I sin udtalelse til den danske offentlighed gav det tyske riges befuldmægtigede, dr. Best, udtryk for sin forvisning om, at dødsdommene havde gjort et “dybt indtryk på den danske befolkning”, – og heri har dr. Best ret, kun tager han afgørende fejl med hensyn til den reaktion, som vil følge på denne indtryk. Den tyske krigsmagts anvendelse af “den yderste skarphed og konsekvens i afværgelsen af angreb” skræmmer os ikke.
Overalt i de besatte lande har udviklingen været den samme, og Danmark vil ikke danne en undtagelse: jo stærkere pres fjenden øver mod det undertrykte folk, jo mere hårdt bliver modtrykket. Erfaringer fra de mange europæiske stater, hvor tyskerne under denne krig har gjort sig til herrer, burde have lært dem dette!
Vi, der kæmper for vort lands befrielse, kan man ikke ved nogen form for trussel eller vold tvinge til passivitet over for fjenden – vi vil derfor ikke på det nuværende tidspunkt undlade at gøre de tyske troppers øverstbefalende bekendt med de danske frihedskæmperes urokkelige beslutning om at skærpe vore kampmidler i samme forhold, som man fra tysk side skærper sine. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, december 1943, nr. 3, 3. årgang.