1943 – De nuværende cigaret-rationer skæres 45 pct. ned fra 1. maj

Man håber derefter at kunne undgå yderligere rationering indtil februar 1944

København, mandag, RB

Tobaksindustrien meddeler, at fra 1. maj vil en ny nedsættelse af cigaretrationerne blive nødvendig. Cigaretrygere må fra 1. maj regne med, at deres nuværende ration nedsættes med 45 pct., men man håber at kunne opretholde rationeringen i dette omfang indtil februar 1944. Forudsætningen herfor er naturligvis, at de tilførsler, der ventes hjem i år, kommer planmæssigt. De større cigaretfabrikker fremstiller i øjeblikket ikke cigaretter med dansk tobak, og i det tilfælde, at man efter fremkomsten af den nye danske høst i slutningen af 1943 eller begyndelsen af 1944 skulle gå over til iblanding af dansk tobak i cigaretterne, vil dette straks blive meddelt, og cigaretterne tydeligt mærket. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. april 1943

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar