Merindkomsten skal anlægges for at virke mere retfærdigt
Selv om det på ventes, at Rigsdagen på forskellig måde vil gøre sin indflydelse gældende på det forslagskompleks, som finansminister Koefoed vil fremsætte til bekæmpelse af inflationsfaren, må man sikkert regne med, at de store linjer i planen bliver ført ud i livet, bl.a. fordi denne plan på væsentlige punkter modererer de udkast, som det rådgivende Nationaløkonomiske Udvalg har udarbejdet.
Finansministeren har udarbejdet dette forslag, således at det kan ventes at indbringe 50 mill. kr., medens det Nationaløkonomiske Udvalg havde foreslået satser, der ville give 100 millioner. Denne skat fremtræder som en ændring til merindkomstskatten eller, om man vil, som en afløsning af merindkomstskatten. Formålet med krigskonjunkturskatten er dels at båndlægge nogle af de ledige penge og dels at komme bort fra de åbenbare uretfærdigheder, der er ved den nugældende merindkomst. Hovedprincippet ved merindkomstaftalen er det, at alle indtægter, der er steget med 10.000 kr. eller derover, beskattes ekstraordinært. Der er dog den begrænsning, at de første 20 pct. af indtægter, der før krigen (som udgangspunkt anvendes de tre sidste skatteår inden krigsudbruddet) lå over 50.000 kr., går fri for merindkomstbeskatning. I mangfoldige tilfælde rammer denne skat uretfærdigt, idet merindkomsten kan skyldnes avancement eller f.eks. at en ung læge, efter at have gjort hospitalstjeneste, får en praksis. Derved har skatten ikke på tilfredsstillende måde opfyldt sit formål, nemlig at ramme krigsindtægter. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1943.
