1943 – Den tyske presse opfordrer folket til at holde ud

“Den, der nu giver efter eller tvivler om vor endelige sejr, er en forræder”

I en kraftig appel opfordrer den tyske presse det tyske folk til at holde ud i disse hårde tider og til at tro på sejren. Et nederlag vil nemlig bringe folket en forfærdende skæbne.

Pressens udgangspunkt er et telegram, som det svenske blad ‘Folkets Dagblad’ har modtaget fra Lissabon, og som indeholder et referat af en artikel af en amerikansk journalist Kensbury Smith i ‘American Mercury’ om Amerikas planer med Tyskland efter krigen. Landet skal besættes totalt. De tyske tropper skal væres arbejdsbataljoner, som skal bruges i de lande, som de for øjeblikket holder besat. Så snart Tyskland er i stand til at ernære sig selv nødtørftigt, skal landbrugets overskud afleveres til andre lande. Desuden skal Tyskland opdeles i små stater. I meget malende vendinger fremhæver pressen overfor det tyske folk, hvilken trælletilværelse dette program betyder.

I sine kommentarer skriver pressen: “at enhver, som endnu måtte tro på håbet om en mere human krigsførelse eller mere humane krigsmål hos Tysklands fjender, begår forræderi mod den klare erkendelse, som nu i fuldt omfang må være det tyske folks. Folket må gøre sig klart, at selv krigens rædsler selv de krav, bombeterroren stiller til os, betyder ildet i forhold til, hvad en “Roosevelt-fred” vil pålægge os. Derfor kan kun den yderste modstandsvilje være det tyske folks svar. Også de nuværende hårde uger med ventetid og fjendtlige luftangreb vil vi stå igennem indtil sejren, vis forudsætninger er givet. Enhver, der leger med tanken om en afslutning på krigen, der ikke er gunstig for os, eller blot med et kompromis, er – i betragtning af vore fjenders holdning – ikke alene en uansvarlig, men en forræder”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. maj 1943.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar