Listen over 21, der faldt i 1942
Grænseforeningen udsendt for nogen tid siden en liste over de 34 danske Sydslesvigere, der er faldet på tyske side i den første krigsår. I dag foreligger der en ny liste med 21 navne, alle faldet i 1942, og det samlede antal danske Sydslesvigere er dermed nået op på 55.
Vi bringer nedenstående de 21 navne:
- Hans Lass, f. 8. april 1921. Elev fra Duborgskolen. Faldet 21. marts på Østfronten.
- Heinrich Fritzel, f. 10. april 1922. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland i marts.
- Stanislaus Madratzek, f. 4. april 1921. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland i marts.
- Johan Chr. Moshage, f. 9. septbr. 1919. Elev fra Kobbermølle Skolen. Faldet i Rusland i maj.
- Maler Marius Andersen, f. 3. maj 1918 i Aventoft. Blev udlært som maler i Bredebro og kom senere på Haslev Håndværkerskole. Tog virksomt del i det danske ungdomsarbejde, efter at han havde bosat sig i Sønderløgum. Faldet 17. juli på Østfronten.
- Nikolaus Matthiesen, f. 12. februar 1914 i Rødekro som søn af arbejdre Peter Matthiesen, der senere flyttede til Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet den 12. august i Rusland.
- Murer Christian Stadsholt, f. 8. april i Bollerup. Flyttede senere til Flensborg. Faldet om sommeren på Østfronten.
- Thomas Feddersen, født den 3. juni 1920. Elev fra den danske kommuneskole i Flensborg. Faldet i maj 1941 (underretning først indløbet 1942).
- Landmand Marius Mikkelsen, født den 18. september 1917 på Bramsted Mark i Sydslesvig. Elev på Nordborg Slots Eftersk. og Rødding Højskole. Blev derefter uddannet ved landbruget i Jylland og Sydslesvig. Såredes 1. februar 1942 i Rusland, men kom efter et lazaretophold til fronten igen, hvor han faldt den 23. august.
- Hans Kellner, født den 18. april 1914 i Harreslev Mark. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland den 8. september.
- Walther Bøhme, født i Flensborg. Faldet i Rusland 2. september.
- Landmand Marius Lorenzen, født 1911 på Østerby Mark i Mellemslesvig. Deltog stærkt i det danske foreningsliv i Valsbøl og på Østerby Mark. Blev indkaldt i maj 1941 og kom først til Danmark. Faldet den 17. september.
- Sven Christian Boysen, født den 2. januar 1922 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen og senere lærling hos vinhandler Petersen i Flensborg. Fladet 24. september ved indtagelsen af Lusaga-bjerget i Kaukasus.
- Smed Paul Johannes Pfaffenbach, født 1922 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet 24. september i Kaukasus.
- Aksel Jepsen, født i Fredericia den 28. maj 1921. Blev opdraget hos bedsteforældrene i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet den 21. september på nordfronten i Rusland.
- Gustav Koos, født den 17. juni 1904 i Aabenraa. Død under krigstjenesten den 19. oktober.
- Maler August Petersen, født 1911 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Bosatte sig derefter på Harreslev Mark. Faldet den 26. oktober under et stormangreb i kampene ved Ilmensøen. Han var søn af ‘Slesvigske Forenings’ næstformand, A. Petersen, Adelbykamp ved Flensborg.
- Frisør Nikolaus Jensen, f. 29. okt. 1917 i Flensborg. Elev fra Duborgsk. Faldet 13. nov. i kampene ved Stalingrad.
- Robert Brammertz, f. 1. februar 1910. Elev fra Duborgsk. Faldet i Rusland på ukendt dato.
- Bernhard Jessen, f. 25. aug. 1915. Elev fra Duborgsk. Blev dræbt under et bombeangreb på Bremen 8. okt.
- Jens Hans Rehder, f. 13. sept. 1921. Elev fra Duborgsk. Faldet på ukendt dato.
Og endelig nævner Grænseforeningen Anna Bothilla Petersen, der var født i Flensborg og kom i lære på Flensborg Avis. Hun kom derefter i tysk arbejdstjeneste og arbejdede herunder på et tysk kontor i Flensborg, hvor hun blev dræbt under et luftangreb den 27. oktober. Hun tog virksomt del i det danske ungdomsarbejde i Flensborg.
Kilde: Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.