1943 – Flødeskummet er i farezonen

Et forbud vil betyde ruin for mange bagere

Flødeskummet er jo i farezonen. I den sidste tid har der været ført forhandlinger mellem Handelsministeriet og Landbrugsministeriet om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, og samtidig overvejes det at forbyde fremstillingen af flødeskum.

Mejeribestyrer Kjærgsgaard, Kolding Andelsmejeri, der har deltaget i disse forhandlinger, oplyser, at der snart ventes en afklaring. Man kan gå ud fra som givet, at der i alt fald kommer et påbud om en nedsættelse af fedtprocenten i fløden, antagelig fra den nuværende fedtprocent på 18-20 til den såkaldte fløde nummer 2, der indeholder 13 pct. fedt, medens eksportfløde kun har 9 pct. Fløde nr. 2 har ikke tidligere været forhandlet i Kolding, men nu må man altså belave sig på, den kommer. Der kan eventuelt piskes flødeskum af Fløde nr. 2 ved visse kunstgreb, men let bliver det ikke, og spørgsmålet er altså, at det bliver tilladt.

Nedsættelsen af fedtprocenten i fløden tænkes naturligvis gennemført for at øge smørproduktionen. Salget af flødeskum er jo blevet en meget stor artikel, efter at andre “pyntemidler” til kager og desserter er forsvundet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. februar 1943.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar