Benzinmangelen kan gøre det nødvendigt – en sammenslutning kan komme til at betyde meget
Der er to institutioner herhjemme, som man næsten dagligt ser omtalt i alle landets aviser. Det er vore to berømte redningskorps, Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset. Disse to redningskorps er gået ind i vort dagligliv og næsten blevet en bestanddel deraf. Sker der en ulykke, vil der altid være en eller anden, der øjeblikkelig sender bud efter “Falcken” eller “Zonen”, og tit og mange gange kæmper redningskorpsene med livet som indsats for at redde en dyrebar høst eller besætningen på en brændende gård – og ja, en enkelt lille ting som zoneredningskorpsets ambulanceflyver har jo indlagt sig store fortjenester, når det i dag gælder, hvad man kan sige med slagordet “Hurtig hjælp er dobbelt hjælp”.
Kritikken mod korpsene
Men ofte i de senere år har spørgsmålet om forbruget, af den knapt tilmålte benzin spillet en stor rolle i omtalen af de to redningskorps’ arbejde og fra mange sider er der blevet rettet stærk kritik mod korpsene, og der er blevet sagt, at det er, som om viljen til det gode samarbejde har manglet. Blandt andet har man for kort tid siden henvist til en ulykke, hvor der mødte redningskorps fra to forskellige byer, og hvor den ene ambulance måtte køre tomkørsel hjem igen, skønt sygehuset netop lå på dens vej. Denne kritik, der ofte har været berettiget, men som altid har kunnet vises tilbage, med henvisning til, at det ikke nytter at komme frem med for få ambulancer, har redningskorpsene nu taget til efterretning, og der er i disse dage blevet indledet en forhandling mellem korpsenes ledere om et mere intimt samarbejde, et samarbejde, der i en vanskelig situation skulle hjælpe med til at trække de i forvejen sparsomme beholdninger mest muligt. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. januar 1943.
