1943 – Fredagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB).

Værnemagtens overkommando meddeler:

Efter den sejrrige afslutning af Visterslaget mellem Dnjepr og Donez, som tilintetgjorde bolchevikkernes håb om et generobre Ukraine, har vore tropper fortsat deres angreb i retning af Charkov. Panser- og grenadér-styrker af hæren og Våben SS gennembrød foran byen den i dybe lag etablerede fjendtlige beskyttelsesstilling og trængte fra flere sider inde i byen. Heftige gadekampe vedvarer endnu. Nord og nordvest for byen kastede vore divisioner fjenden tilbage mod øst. Under forfølgelsen blev tilbagestrømmende fjendtlige kolonner oprevet. Store styrker af luftvåbnet greb sammen med ungarske og slovakiske flyverstyrker i utrættelig indsats ind i terrænkampene.

Som følge af de store tab, som sovjetrusserne har lidt i de sidste uger, har der fundet en tydelig afsvækkelse sted af de sovjetrussiske angreb af kampafsnittet ved Orel. Enkelte svagere angreb strandede. Nogle af vore styrker, der straks blev stat ind i modaktion, tilintetgjorde i går yderligere sovjetrussiske regimenter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. marts 1943.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar