1943 – Københavnerne må nu være ude til kl. 22

Lettelse i færdselsforbuddet for Storkøbenhavn fra i aften

Den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark Bekendtgør:

Med virkning fra den 7. september 1943 fastsættes for Storkøbenhavn følgende spærretider: Lukning af offentligt lokaler, teatre, biografer osv. kl. 21. Det er forbudt at gå på gaden i tiden fra kl. 22 til kl. 5.

Fra kompetent side meddeles i tilknytning til ovenstående bekendtgørelse:

Den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark har på ny besluttet at anordne en lettelse i færdelsesforbuddet for Københavns befolkning. Denne nye anordning der begrænser færdelsesforbuddet for Storkøbenhavn til nattetimerne mellem kl. 22 og kl. 5, er et bevis for, at der fra tysk side gøres alt for, i den udstrækning, hvori det er muligt, at lette den danske befolknings vilkår under de nuværende forhold. Det understreges endnu en gang, at befolkningen nu selv må hjælp til med at sætte en stopper for de forbryderiske elementer, som man har at takke for skærpelsen i situationen i Danmark. Der henvises yderligere endnu en gang til bekendtgørelsen fra den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark af 5. september, hvorefter enhver understøttelse af sabotører og fjendtlige agenter straffes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1943.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar