Bør en eventuel ny børnehave kombineres med et fritidshjem?
Da vi i går havde meddelt, at repræsentanter for en række kvindeorganisationer havde indsendt andragende til Byrådet om at få oprettet en kommunal børnehave i den sydlige bydel, henvendte en moder sig til os. Kunne De ikke skrive, sagde hun, at Kolding også mangler et fritidshjem. På asylet må børnene kun gå, til de kommer i skole, og 7-8 års børn er virkelig for små til at blive overladt til sig selv hjemme eller gå på gaden.
Vi spurgte bestyrerinde, frk. Dahl, Kolding Børneasyl, om det er rigtigt, at der er brug for et fritidshjem.
“Ja, det er der i allerhøjeste grad”, svarede frk. Dahl. “Vi må her på asylet have 80 børn, men der er i vinter indskrevet 107 – de kommer jo ikke alle på én gang, sygdom bevirker altid, at nogle er borte. Af de overskydende 27 børn, som asylet egentlig ikke skulle have, er de fjorten i den skolepligtige alder. De burde ikke gå her, men det er børn, som har gået på asylet, mens de var små, og når så mødrene beder om, at de må blive gående en tid, og særlige forhold taler for det, har jeg meget svært ved at sige nej. Men der burde være et særligt fritidshjem for sådanne børn. Børn bliver jo ikke pludselig store og selvstændige, fordi de kommer i skole, og det er kun den mindste tid af dagen, at de er optaget af skolegerningen. Skal de så virkelig skøtte sig selv resten af tiden, hvis moderen er på arbejde?” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 12. februar 1943.
