1943 – Luftkrigen: Nyt angreb på London i morges

Tredje nat i træk

London via Lissabon, INT. Søndag

Atter i dag havde Stor-Londons luftværnsområde luftalarm, meddeler Reuter. Der foreligger endnu ungen nærmere enkeltheder om det tyske angreb, som denne gang fandt sted i morgentimerne. Det er tredje nat i træk, Londonerne har været i kælderen.

Bombeangrebene på London.

Berlin, RB

Internationale Information meddeler: Natten til den 20. december og i de tidlige morgentimer mandag angreb tyske bombemaskiner i god sigtbarhed militære og krigsøkonomisk vigtige mål i Londons byområde med bomber af svær kaliber. Selvom briterne benyttede alle deres forsvarsmidler for at sikre angrebsmålene ved en stærk luftskyts- og ballonafspærring og indsatte talrige natjagere, opnåedes der et fuldstændigt resultat ved de tyske bombemaskiners angreb. Målene blev bombarderet med stor virkning, og der iagttoges talrige brande og udstrakte ødelæggelser. Bortset fra en enkelt maskine vendte alle de indsatte tyske bombeafdelinger fuldtalligt tilbage til deres indsatshavne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1943.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar