1943 – Stalingrads forsvarere kæmper til sidste mand

Russernes mål er åbenbart Rostov

Berlin, S.T.B. Tirsdag formiddag:

De militære beretninger fra østfronten giver et nøgternt billede af situationen. Stillingen for Stalingrads forsvarere er yderligere skærpet. En kort overgang så det ud, som om den tilbagetrukne frontlinke ville kunne yde mere stabilitet, men trods det hårdnakkede forsvar er det alligevel lykkedes russerne i kraft af deres masseindsats at trænge videre frem.

Det fremgår med al tydelighed af de foreliggende militære udtalelser, at det er meningen, at Stalingrads forsvare skal kæmpe til sidste mand. Som det videre fremgår af værnemagtsberetningen i går har tyskerne rømmet Voronesh, der var hjørnepilden ved Don for den tyske front under sommerens store fremrykning. Det er sket for at afkorte fronten, men man ønsker endnu ikke at oplytse, hvor den nye frontlinje løber. Rømningen af Voronesh kan sammenlignes med rømningen af Tripolis, der ligeledes blev foretaget aldeles planmæssigt.

Fra fronten syd for Ladogasøen meddeles, at vedvarende russiske angreb er blevet afvist. Nye tyske regimenter er sat ind i dette afsnit. Om situationen på Sydfronten udtaler man i sagkyndige kredse, at det tydeligt fremgår af hele kampbilledet, at det stadig er den ledende tanke for russerne at støde frem mod Rostov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1943.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar