1943 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Stærkere fjendtlige fremstød mod den nordlige front af Kuban-brohovedet blev blodigt afslået. Fra de øvrige afsnit af Østfronten meldes der kun om lokal kampvirksomhed. Luftvåbnet har sænket en fjendtlig fragtdamper på 2.000 BRT ved Murmansk-kysten. I tiden fra 21.-31. marts er på Østfronten alene af styrker af hæren og Våben SS 456 sovjetrussiske tanks ødelagt, taget som bytte eller gjort manøvreudygtige ved skydning.

I Tunis stod vore tropper også i går i hårde afværgekampe. Overlegne britiske og nordamerikanske styrker forsøgte forgæves ved omgående bevægelser af afskære dele af de tysk-italiensk tropper. Ved overlegen ledelse og ved vore troppers kæmpepræstationer er alle disse fjendens hensigter hidtil strandet. Ved et angreb, som fjendtlige bombemaskiner om dagen foretog mod Rotterdam, blev beboelseskvarterer i den indre by hårdt ramt, og der forvoldtes store tab blandt befolkningen.

I morgentimerne i dag fløje en enkelt 4-motorers flyvemaskine i ly af skyerne ind og nordvesttysk grænseområder og nedkastede flere bomber. Maskinen blev skudt ned. I kamp mode de britiske og amerikanske søforbindelser har undervandsbåde i marts måned sænket 138 fjendtlige handelsskibe på i alt 854.600 BRT. og yderligere ramt 18 skibe med torpedoer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. april 1943.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar