1943 – Tysk kommentar til dødsdommene

Fra tysk side udtales hertil følgende:

Umiddelbart før henrettelsen af de to attentatmænd Svend Eduard Rasmussen og Marius Jeppesen, der blev bekendtgjort den 22. november, udtalte disse to dødsdømte overfor den tyske feltpræst, der var hos dem i deres sidste time, at de aldrig havde troet, at de ville blive straffet så hårdt, og at dødstraffen ville blive fuldbyrdet. Da der ikke er nogen grund til at betvivle oprigtigheden af, hvad disse to mennesker udtalte i deres sidste stund, må det antages, at skønt de havde gjort sig skyldig i de alvorligste forbrydelser, som kan begås mod en krigsførende magt, har de indtil det sidste øjeblik troet, at de tyske krigsrette ville behandle dem mildt.

Det kan meget vel forholde sig således, at de allerede i deres første beslutning om at deltage i sabotagehandlinger og overfald over for værnemagtsejendom og medlemmer af værnemagten er faldet som ofre for en skæbnesvanger vildfarelse: for den vildfarelse, at de tyske besættelsesmyndigheder ville se til med uendelig mildhed og overbærenhed, medens den ene forbrydelse efter den anden begås over for tyske værnemagts interesser.

Som det allerede udtrykkeligt blev fremhævet i den officielle meddelelse af 22. november, vil sabotører og lignende forbrydere fremtidig have at regne med de hårdeste straffe. Der kan nu ikke længere bestå nogen uklarhed om, at den, der skyder på medlemmer af den tyske værnemagt, bliver dømt til døden og henrettet. Der er endvidere ingen tvivl om, at den, der ved sin deltagelse i sabotagehandlinger hjælper fjenden, efter de krigslove, der gælder i hele verden, har forbrudt sit liv. Forbrydelser af denne art straffes også i Danmark efter tysk krigsret […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1943.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar